14. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi hemmeligholder de gode ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi hemmeligholder de gode ting
Debat Odsherred - 09. juli 2020 kl. 08:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Igen i år må man undres over manglende skiltning i Nykøbings travle gågade. Her vrimler det med mennesker i al slags vejr, og byen er fuld af spændende oplevelser, som enhver landligger drømmer om.

For enden af gågaden ligger blandt andet et hus, der byder på herligheder for alle aldersgrupper. Men intet steds henvises til byens musikscene, kunstudstilling, bibliotek, læsesalon med aviser, tidsskrifter, café eller borgerservice.

Hvorfor driver Odsherred Kommune for eksempel et udstilingshus med kunstnere på Stokrosebandens høje niveau, når man ikke vil ulejlige sig med at skilte med det over for byens gæster?

Lige nu har vi i sæconens tætteste trafik i byen med nysgerrige mennesker, men kun en halv snes af dem finder daglig vej til udstillingen, fordi ingen jo aner, hvad kommunen byder på. Hvor skulle de vide fra? Hvis man opsatte permanent skiltning i gågaden, ville besøgstallet i stedet være 100 eller 200 mennesker daglig. Især når der er bygevejr.

Kommunen ønsker øjensynlig heller ikke at skilte med, at byen har en pragtfuldt beliggende lystbådehavn en lille gåtur fra hovedgaden med kunstnerby, spisehuse og havneliv. Det skal øjensynlig være en hemmelighed for feriefolk, med mindre de af vanvare forvilder med ad bakken og ved selvsyn får øje på herligheden.

I årevis er kommunalfolk og politikere blevet bombarderet med forslag om bedre og entydig skiltning. Ingenting sker. Dumhed og dovenskab regerer.

Kurt Sørensen
Algade 32
Nykøbing

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?