1. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uhørt og trist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uhørt og trist
Debat Odsherred - 16. juli 2020 kl. 11:26

Debat
Jamen så har man også prøvet det: At blive beskyldt for at være mellem af en mafiagruppe. Beskyldningen er foretaget af Hr. Torben Arendal i denne avis den 15. juli. Når beskyldningen kommer fra netop Torben Arendal, er det dog til at leve med, for magen til udokumenteret vrøvl i læserbrevet skal man da lede længe efter. Morten Egeskovs svar til dig, kan ikke gøres bedre.

arrow Læs også: Turistattraktion i Trundholm Mose er en chokerende fejltagelse

Nu har alle jo ret til at mene, hvad de vil om dit og dat, for heldigvis lever vi i en retsstat med ytringsfrihed, men derfor kan man godt blive træt af at læse diverse indlæg af Torben Arendal og hans medsvorne Kurt Sørensen.

Jeg er lige ved at udlove en dusør til de, som kan fremvise noget som helst positivt på skrift om Odsherred, som de to herrer har begået. Det virker simpelthen som om, de har sat sig for at nedgøre alt, hvad der sker af nye tiltag. Hvor er det trist med al den negativitet.

Ikke alt er perfekt i Odsherred, og meget kan sikkert forbedres, men at fremsætte de beskyldninger og udokumenterede påstande som tilfældet er her, er ganske enkelt uhørt og grænseoverskridende.

Men jeg kan forsikre dig for, Torben Arendal, at mafiaen vil fortsætte det fantastiske arbejde med at udvikle Geoparken til gavn og glæde for borgerne, der bor her og vores mange turister fra ind- og udland, som i stigende grad besøger vores skønne egn.

Slutteligt kan jeg oplyse dig om, at hvis din udlægning af min indsats for kulturen i Odsherred altid har været at modarbejde den, vil jeg fortsætte den linje, så længe jeg er med om bord.

Helge Fredslund
Byrådsmedlem (V)

Odsherred Kommune

arrow Nykøbings mange tilbud er usynlige
14. juli 2020 kl. 08:37 Opdateret: kl. 08:37
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?