26. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uden omtanke og empati for afdøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uden omtanke og empati for afdøde
Debat Odsherred - 26. oktober 2020 kl. 11:04

Debat
Hvor er det synd, det der, iflg. NordvestNyt, fortælles om de kommende Halloween-festligheder i Nykøbing. At Leder af Ung i Odsherred, Louise Nordlund, har været i udklædningskassen og købt litervis af bold og allieret sig med sine fantasifulde medarbejdere i Geopark Odsherred, sådan at Ung i Odsherred kan advare om, at gyserløbet ikke er for sarte sjæle, så man skal være mellem 12 og 18 år for at deltage i gyselighederne, hvor man bliver ledt både gennem kirkegården og Horrorhusets uhyggelige forhave. Hvad sjov er ved det?

Hvad er meningen med at manipulere vore unge til at plagiere USA, for derved helt at glemme de gode gamle danske traditioner omkring begrebet Alle Helgens Dag.

Er Geopark Odsherred slet ikke interesseret i at formidle og udbygge vor kulturhistorie med danske traditioner? Er man ikke klar over, hvordan man i kirken med respekt mindes de, der døde i løbet af året, og hvordan børnene før i tiden havde sjov med at udklæde sig som et genfærd af de døde...., ganske som man gør det i mange andre lande med respektfuld manér, og ægte humor som i Mexico, på el Dia de Muertos!?

Åbenbart ikke, fordi her i lille dumsmarte Danmark er man så sensationshungrende, at man tankeløst lader sig manipulere til at efterligne USA for fuld udblæsning med et Halloween, uden omtanke eller oprigtig empati for vore børn og unge eller alle de kære afdøde sjæle, som ligger begravet på kirkegården.

Karin Egede
Ringbakken 16
Veddinge Bakker

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?