26. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilskud modtaget uretmæssigt skal betales tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilskud modtaget uretmæssigt skal betales tilbage
Debat Odsherred - 17. september 2020 kl. 13:55

Debat
Det er forstemmende at læse i Nordvestnyt den 10. september, at politikere fra DF, Venstre og Odsherredlisten mener, at FK Odsherred ikke skal tilbagebetale offentlige tilskudsmidler, som er uretmæssigt modtaget.

arrow Læs også: Vrøvl fra Michael Kjeldgaard

Forvaltningen har lavet en fejl og har udbetalt for meget i tilskud, men endnu værre er det, at FK Odsherred overhovedet har ansøgt Odsherred Kommune om lokaletilskud til motionscenteret i Vighallen.

For det ved FK Odsherred, at foreningen ikke kan. Man kan ikke søge om lokaletilskud, når man har til huse i kommunale lokaler.

Man må håbe, det ikke er et udtryk for grådighed, og sagen blot er den, at der er sket uheldige fejl både hos forvaltningen og FK Odsherred?

Tilbage i 2014 fungerede jeg som kulturudvalgsformand, og sammen med Roland Petersen fra Odsherredlisten vendte vi hver en sten og undersøgte mange forhold og forskellige modeller ift. oprettelsen af motionscenter i Vighallen. På trods af en presset økonomi anstrengte vi os til det yderste ift. at realisere foreningernes mange ønsker.

Alle var fuldt ud klar over, at hvis kommunen opførte motionscenteret, ville foreningerne ikke kunne søge lokaletilskud. Vi undersøgte muligheden for at udskille motionscenteret fra det kommunale halbyggeri. Vi undersøgte muligheden for, at kommunen byggede motionscenteret, idrætshallen og »skallen« rundt om svømmehallen, og foreningerne skulle selv renovere svømmebassin og drifte svømmehallen.

Foreningerne endte dog med at afvise de forskellige modeller. Dels fordi man ikke ønskede at forsinke halbyggeriet yderligere. Dels fordi man vurderede, at det ville være for stor en opgave for svømmeklubben, at forestå indvendig renovering og fremtidig drift af svømmehallen. I samarbejde med foreningerne blev det derfor besluttet, at Odsherred Kommune opførte motionscenteret, hvilket bl.a. betød, at man ikke længere kunne ansøge om lokaletilskud til motionscenteret. Et enigt byråd konfirmerede det på møde d. 27.5.2014.

Foreningerne fik som en del af løsningen en eksklusiv brugsret til motionscenteret, som reelt betyder, at lokalerne ikke anvises til andre foreninger. De offentlige tilskudsmidler, som FK Odsherred ved en fejl uretmæssigt har ansøgt om og efterfølgende uretmæssigt har fået udbetalt, skal tilbage til fællesskabet, hvor de kan gavne Odsherreds samlede og rige foreningsliv.

Michael Kjeldgaard
fhv. formand for kultur og folkeoplysning (S)

Grundtvigsvej 29
Nykøbing

arrow Der noget helt galt med kulturen
17. september 2020 kl. 13:25 Opdateret: kl. 13:25
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?