14. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på fuglene ved Sanddobberne!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på fuglene ved Sanddobberne!
Debat Odsherred - 03. juli 2020 kl. 16:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Netop nu sker der noget interessant i luftrummet over Odsherred. Smukke klange af vemodige, bløde fløjtetoner lyder deroppe. Lydsporet trækker i sydvestlig retning mod Sanddobberne. Det er hunnerne af den store regnspove, der kommunikerer. De kommer fra nordlige yngleområder, hvor de har overladt ynglen til hannerne. Ved Sanddobbernes lagunelandskab, med revler og lavt beskyttet vand, tanker de op med børsteorme, småkrebs og småmuslinger. Fedtdepoterne skal fyldes igen og udskifting af fjerdragten starter. Det kræver masser af føde, som spoverne i fred og ro skal nå med deres lange nedadbøjede næb.

Den 21. april havde fmd. for Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred, Nora Tams, et debatindlæg, her i avisen, med en opfordring til kitesurferne: »Pas på de rastende og ynglende fugle ved Sanddobberne«. Kitesurfing er nemlig noget af det allermest forstyrrende for kystens fugle.

Nora Tams fortæller, at Sanddobberne er et internationalt Fuglebeskyttelsesområde og opfordrer kitesurferne til at respektere, at der også skal være plads til naturen - i naturen. Et ydmygt krav må man sige.

Den toppede skallesluger er en del af denne natur og kommer frem med sit 15 ællinger store kuld om få dage.

I maj-juni kom ederfugle fra Nexelø svømmende med deres ællinger, som flere hunner havde slået sammen til børnehaver. De 30 - 40 ællinger har også nydt godt af lagunens spisekammer. Og de mange store sten er optimale hvilepladser, der indtages i pauser mellem hektisk fødesøgning.

Men når kitesurferne kommer susende i lagunen letter flokke af strandskader, spover, ænder, rødben, ryler, kobbersnepper, skarver, måger, terner og mange flere i panik; og ællinger af skallesluger og ederfugle bliver nemt væk fra de voksne fugle og er et let offer for store måger, der sluger en ælling i een haps.

Disse forstyrrelser er baggrunden for debatten, der har kørt i Kommunens Grønne Råd i over 15 år, uden at fuglene har fået den beskyttelse de kræver for at få unger på vingerne.

I coronatider, hvor vi opsøger naturen som aldrig før, kan man på en nænsom måde - een voksen og eet barn - sætte sig ved vandkanten med et teleskop eller kikkert samt et, af undertegnede, udfærdiget iagtttagelsesskema. Med enkle instrukser får man en hyggelig, social og lærerig aktivitet - en førstehåndserfaring i at naturen er andet end en forlystelsespark for mennesker. Og så hører man ovenikøbet den bløde fløjten fra spoverne.

Peter Løn Sørensen
Ny Holbækvej 10

Grevinge

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?