6. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Inspiration og realisme i klimapolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inspiration og realisme i klimapolitik
Debat Odsherred - 19. februar 2020 kl. 14:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klima
Af Clark Pratt Byrådsmedlem (EL) Odsherred Kommune

Tak til Nordvestnyt for een fin leder den 15.02 »Uden dråber intet verdenshav« og til Odsherred Kommune for forslaget til et §17, stk. 4 udvalg for grøn omstilling og bæredygtig udvikling. I Enhedslisten er vi meget enige i, at der skal være lokalt ejerskab, samarbejde og inspirationsdeling, hvis vi skal forebygge de værste konsekvenser af klimaændring og gøre Odsherred og verden mere bæredygtig.

Problemet er, at man ofte opfatter grøn omstilling som en vækststrategi, og at konceptet bæredygtig udvikling blokerer for det faktum, at vi mennesker bør sætte gang i afvikling, så resten af naturen kan udvikle sig. Redaktøren skriver om den gode nyhed »at CO2-udslippet er stagneret i et år, hvor der var ... global (økonomisk) vækst på 2,9 procent. ... For vi skal ikke glemme, at befolkningen i størstedelen af verdens lande har brug for en pæn økonomisk vækst.«

Nu har jeg læst internationale udviklingsstudier på universitet, arbejdet med græsrødderne i 10 år, de 4 af dem i Angola og Zimbabwe, og fulgt med i FN's Verdensmål. Jeg er overbevist om, at den skæve udvikling, som har domineret siden kolonitiden og har beriget det globale syds elite og det globale nords elite, uden af have været demokratisk, bæredygtigt eller miljøansvarligt ikke løser hverken fattigdom eller klimakrise. Vi kan ikke satse på den sygelige vækst og forbrugskultur, Europa og Nordamerika har haft på bekostning af folket, frihed og ressourcerne i Afrika, Sydamerika og Asien - hverken fortsat for os eller opgraderet for dem. En afvikling af militæret, af rovdrift på havet og landbrug, af eliternes overforbrug af råstoffer - det vil alt sammen give grobund for en mere retfærdig og bæredygtig omfordeling. Det er ikke vækst, vi mangler; det er næstekærlighed og samvittighed.

I §17-kommissoriet ser vi den samme fejl - en kæmpe tro på grøn omstilling som erhvervsdrivende. Her står der »Målet med arbejdet i udvalget er derfor at stille forslag til, hvordan projekter og indsatser kan være med til at skabe arbejdspladser og erhvervsudvikling.«

Det kan være fint nok, hvis vi er villige til at ændre vores adfærd, så vi producerer, køber, spiser, genbruger og deponerer så lidt som muligt, og vi sikrer indkomst og indflydelse til alle, som vil med på den bæredygtige bølge. Men så skal vi ikke have svineproduktion, fester, forlystelsesparker og sommerhusområder, hvor der ikke stilles krav til energi, vand, kemi og biodiversitet. Don't panic, but don't stand still!

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?