31. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke flere daglejere, tak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke flere daglejere, tak
Debat Odsherred - 13. februar 2020 kl. 08:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdsmarked
Af Allan Andersen Lokalformand LO Holbæk-Odsherred byrådsmedlem Odsherred

Købt eller solgt? Det er et spørgsmål, man må stille sig selv hver dag, hvis man er ansat på 0-timerskontrakter, arbejder i brancher, der baserer sig på tilkaldeprincippet, som mange af de nye platformservices gør eller er vikar. Og det er der alt for mange der er.

Mindst 350.000 arbejder i såkaldte 0-timersjob i Norden. Langt de fleste er unge, som arbejder indenfor detail, service, pleje eller restauration. Jeg får helt ondt i hjertet ved tanken om at dette også forekommer lokalt i Holbæk og Odsherred.

I forvejen er danske arbejdstagere meget fleksible og hele vores arbejdsmarkedsmodel baserer sig på princippet om, at det skal være nemt for arbejdsgivere at tilpasse hænder efter opgaver, det er derfor vi har de korte opsigelsesfrister.

Men det er ikke nok for en andel af de grådige arbejdsgivere, de vil have mest mulig fleksibilitet på bekostning af arbejdstagernes sikkerhed. For 100 år siden havde vi daglejere, hvor arbejdstagere hver morgen stod med hatten i hånden i håbet om at blive valgt til dagens dont. Jeg synes situationen i dag lugter af det samme. Uværdigt og uklædeligt for et så stærkt og rigt samfund som vores.

Og hvad jeg ikke fatter er, at mange af de her såkaldte tilkaldejobs bliver forskanset bag platforme, som f.eks. Uber. Altså en hverdag, hvor man tørrer den af på forbrugeren ift. om pengene svarende til en dagløn kommer hjem.

Det er dog ikke uden større konsekvenser, hvis tendensen med flere 0-timerskontrakter, tilkaldejobs og vikarjob som erstatning for fastansættelse fortsætter. For får vi en stor gruppe af arbejdstagere, der konstant har uvished om, hvad løn de får, så kan de ikke låne penge og så går hele samfundet i stå.

Det her er et opgør, som vi i fagbevægelsen skal tage med lige så meget kynisme, som de arbejdsgivere, der behandler arbejdstagere som daglejere.