6. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt at man kigger på gågaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt at man kigger på gågaden
Debat Odsherred - 12. juni 2020 kl. 11:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Det er opmuntrende, at byrådet i Odsherred nu synes interesseret i at udvikle gågaden i Nykøbing. Viceborgmesteren har tidligere givet udtryk for nødvendigheden af styrke gadelivet i købstaden, der er populært blandt områdets turister. Det har man før gjort med succes, da man for 30 år siden skabte gågaden og byggede nyt bibliotek, kunstgalleri og musikscene, og senest da Odsherreds Teater flyttede til et nedlagt supermarked midt på gågaden.

Næste etape må blive at investere i byens torv med træbeplantning til glæde for de derværende cafeer og spisesteder, som udgør en del af byens tiltrækning. Samtidig kan man for en beskeden del af kommunens kassebeholdning købe et nedlagt supermarked med tilhørende idylliske 1800-talshuse, der i dag står tomme. Det vil være nyttig anvendelse af 6-8 mio kr, idet supermarkedet kan huse et nyt og attraktivt kulturhistorisk museum og turistkontor, så man til gengæld kan afhænde bygningsmassen på Anneberggård, mens 1800-tals husene tilbydes et konsortium af håndværkere med henblik på renovering til boliger midt i byen, som der er stor efterspørgsel efter.

Samtidig kan de tilhørende parkeringsarealer udstykkes som byggegrunde for nye boliger. Herved vil købstadens østlige del med Lindealle, Strandstræde, Kildestræde og Holtets plads få ny attraktion som gammelt bymiljø omkring middelaldertorvet og stimulere udviklingen af flere boliger og butikker i bygninger der i dag står tomme, og hvor der tidligere har været tankstationer for et halvt århundrede siden.

Øjensynlig vil byrådet udarbejde ny lokalplan for Nykøbings hovedgade, som kan give grundlag for en fremadrettet strategi for byen som kommunens kulturhovedstad. Man behøver ingen betænkningstid, for det er på tide at handle aktivt og med perspektiv for at videreudvikle Odsherred som turiststed med købstaden som attraktiv supermagnet.

Kurt Sørensen
Algade 32
Nykøbing

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?