4. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et skridt på vejen mod en bedre folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et skridt på vejen mod en bedre folkeskole
Debat Odsherred - 22. maj 2020 kl. 14:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg har hele tiden været kritisk over for ideen om, at længere skoledage giver en bedre folkeskole. Derfor er jeg rigtig glad for at skoledagen i Odsherred bliver kortere samtidig med, at det faglige indhold i undervisningen styrkes.

Jeg vil gerne rose medlemmerne af Børne- og uddannelsesudvalget, som har haft modet til et erkende, at de tog fejl, da de troede, at længere skoledage var vejen til en bedre folkeskole.

Beslutning om kortere skoledage betyder færre timer understøttende undervisning med et diffust indhold. Til gengæld bliver der flere timer med to lærere i hver klasse. Det betyder, at undervisningen i matematik, læsning og sprog bliver styrket. To-lærer-ordningen giver bedre muligheder for at arbejde med trivslen blandt eleverne. Det er godt for elever, der trives, lærer bedre. Der bliver også bedre mulighed for at arbejde mere med innovation og erhvervsrettet undervisning, som styrker elevernes forudsætninger for at vælge deres fremtidige uddannelsesvej.

Når skoledagene bliver kortere, får børn og unge bedre tid til at deltage i fritidsaktiviteter, som de selv har valgt og værdsætter, det giver også bedre trivsel. Måske bliver der ovenikøbet mulighed for at de unge kan deltage i konfirmationsforberedelse uden at blive mødt af krav om tvungen erstatningsundervisning om aftenen eller i weekender.

Beslutningen om de kortere skoledage er truffet i tæt dialog med de enkelte skolebestyrelser, så der er taget højde for de enkelte skolers ønsker, behov og forskelligheder.

Samlet set er beslutningen om kortere skoledage og den gode dialog med skolebestyrelserne et stort og vigtig skridt i retning af en endnu bedre folkeskole i Odsherred.

Ulla Margrethe Hansen (K)
Lammefjordsvej 2

Hørve

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?