25. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er historien om solvognen blot en god røverhistorie fra bronzealderen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er historien om solvognen blot en god røverhistorie fra bronzealderen?
Debat Odsherred - 29. september 2020 kl. 09:23

Debat
Solvognens fundsted, Trundholm Mose, er det i det hele taget en mose? Da jeg var barn på en gård på landet, fik vi fortalt aldrig at gå nær en mose, fordi moser er bundløse, falder man i, kan man ikke komme op igen.

Desuden undrer det mig, der i forbindelse med markering af Solvognens fundsted, blev skrabet et lag jord af overfladen, hvor Port Installationen skulle placeres, men iflg. oplysning var der ikke tegn på mosejord, blot et lag muldjord, græs og ukrudt fra tiden som opdyrket landbrugsjord. Der var ikke geologer, der fortalte om fundet af selve kanten af Mosen, hvorfra Solvognen blev ofret?

Da Willumsen i 1902 pløjede jorden, var det nok ikke første gang, han var ude med hest for plov og fandt solvognen? Apropos, børnene, som fik lov at lege med solvognen, fortalte om en lille sjov mand, der havde siddet på hesten?

Måske er solvognen slet ikke en solofring af et værdifuldt kunstværk, smidt ud fra kanten af en bundløs mose? Måske det er et gement krigsbytte af bronzealderkunst fra middelhavsområdet, England eller keltisk Irland, som blev gravet ned på en våd mark tilbage i den brutale vikingetid?

Eller måske som geologisk relateret tanke om jordens bevægelse og forandring, da vandstanden for 3.500 år siden var langt højere i og omkring Odsherred, Klint var en ø, Siddinge- og Lammefjorden var en fjord, og man kunne sejle ind i Sejerøbugten, lægge til nært ved kysten i vinterkulde med sne og is, sådan at medbragte genstande kunne bringes videre på hestetrukne slæder hen over det, vi kalder Trundholm Mose, hvor solvognen skulle give fornyet håb om solens livgivende lys og kræfter til det kolde nord med placering på en bakketop eller større bygningsværk, hvem ved? Men ak, ret som slæden var på vej hen over det tilfrosne område, brast isen under slæden, og den tunge solvogn og hest faldt i vandet og forsvandt indtil anno 1902.

Hvad tænker odsinge, specielt geolog Troels Østergaard og Jakob Walløe Hansen, der forstår sig på Odsherreds geologi for 3.500 år siden? Fordi Nationalmuseets Flemming Kaul har jo sagt, han selvfølgelig ikke ved, om hans historie om solvognen er sandhed. Altså, kan den i min optik, godt være alle tiders røverhistorie, og tillykke med det - men vi andre har også lov at stille spørgsmål?

Karin Egede
Ringbakken 16
Veddinge Bakker

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?