8. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er der ingen der passer på ræven?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der ingen der passer på ræven?
Debat Odsherred - 22. januar 2020 kl. 15:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
På den nordlige kyst af Odsherred, boede der åbenbart, iflg. omtale i Nordvestnyt, i mange år en rævefamilie i sin rævegrav, indtil der for nylig kom to løstgående, glubske hunde ind på besøg, som var det en selvforskyldt gave til rævefamiliens middagsbord.

arrow Læs også: Fido var tæt på at dø i rævegrav

Men ak, de destruktive, egoiske mennesker kom efterfølgende hurtigt med skovl og spade, og har nu ødelagt den lille rævefamilies hule. Klog som ræven er, blev den nødsaget til at flygte ud af en af dens andre udgange. Thi Ræven ved godt, man skal have mange udgange, hvis der pludselig kommer hunde på uventet besøg. Tænk bare på den grusomme rævejagt med hunde og våben, som til alt held er blevet forbudt i Danmark.

Derfor er jeg blevet inspiret til at forsøge at tale rævens sag; Jeg ønsker at gøre opmærksom på rævens åbenlyse medfødte eksistensberettigelse her i vort lille øsamfund, som jeg specielt kender til fra min opvækst på en stor gård. I min optik er ræven efterhånden blevet så sjælden, at den kan betragtes som en truet dyreart her i det danske istids-kulturlandskab og vore skove.

Ræven er især truet af menneskelig adfærd med hunde og våben, samt den invasive mårhund anno 2020.

Derfor må jeg spørge: Er Dyrenes Beskyttelse slet ikke interesserede i at tale rævens naturbestemte eksistensberettigelse? Det må da være et spørgsmål om lands lov og ret for en ræv, som ikke selv kan råbe op, at have lov til at have sin rævegrav i fred for glubske hunde, der for sjov løber ind i dens hule.

Og apropos kan Kystdirektoratet, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Odsherred Kommune mfl. dog ikke træde i karakter og støtte op om lodsejeren, som vel ønsker at natur-kyst-beskytte sin ejendom med den sårbare kyststrækning, som klimaet med tiltagende nedbør og havets stigende vandstand allerede truer tilstrækkeligt til, at man som lodsejer skal finde sig i nytteløs provokeret erosion med skovl og spade og lade ræven i Fred?

Karin Egede
Ringbakken 16
Veddinge Bakker

arrow Derfor rykkede politiet ud til rævegrav
23. januar 2020 kl. 12:27 Opdateret: kl. 17:42
arrow Politiet rykker ud til rævegrav
21. januar 2020 kl. 17:16 Opdateret: kl. 17:24
arrow Kystdirektoratet: Der var ikke tale om dispensation
21. januar 2020 kl. 06:07 Opdateret: kl. 06:15