22. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En hæmsko for kunstformidlingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En hæmsko for kunstformidlingen
Debat Odsherred - 20. april 2021 kl. 12:49

Debat
Her gik man og troede, at Odsherred havde meldt sig ud af Destination Sjælland og igen dannede sin egen turistorganisation. Nu viser det sig, at Destination Sjælland slet ikke vil slippe Odsherred på det kunstneriske område - og det forstår man godt, for ingen steder på øen er samlet aå mange kunstnere som her. Resultatet er, at Odsherred kunstnerisk markedsføres af nævnte organisation, foruden af den lokale Odsherreds Kunstdage samt flere andre kunstner-sammenslutninger. Vi viser, hvad vi kan!

Som kunst-land begyndte Odsherred allerede i 1831, hvor en ung kvindelig maler skabte en talentfuld akvarel af et vinterlandskab ved Grevinge. Og året efter oprettedes i Nykøbing en regulær malerskole med en snes elever, der bestod i mange år og måske var den første af slagsen i den danske provins, og som efterlod sig adskillige billeder fra egnen.

Traditionen fortsattes med J.Th. Lundbyes mange landskabsbilleder fra Vallekilde og en regulær kunstnerkoloni i Rørvig frem til 1900-tallet. Og herefter gik det slag i slag med adskillige kunstner-sammenslutninger, udstillingshuse, privatgallerier og kunst-markeder. Tilmed kom også en Børnenes Billedskole med kommunal støtte. Som kunst-land er Odsherred blevet et forbillede for andre egne.

Denne rigdom ønsker Destination Sjælland som nævnt i Nordvestnyt ikke at slippe. Men den viser samtidig, at Odsherred kunstnerisk set sagtens kan stå på egne ben og ikke behøver at blive løftet af fremmede kræfter, der som gøgeunger forsøger at vippe vækstlaget af lokale kunstnere ud af reden. Det bekræfter kun, at samarbejde med andre kommuner i Vestsjælland på det kunstneriske og kulturhistoriske område er en reel ulempe og hæmsko for formidlingen af Odsherreds egen kunst og historie.

Kurt Sørensen
Algade 32 Nykøbing

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?