22. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Odsherred skal udvikles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Odsherred skal udvikles
Debat Odsherred - 24. november 2020 kl. 14:03
Af Helge Fredslund, Byrådsmedlem (V), Odsherred Kommune

Tanker om erhvervsvilkår i Odsherred - nu og fremover. Venstre har i mange år haft erhvervspolitik som et af hovedfokuspunkterne i vores prioritering af politikområder. Det har vi af den simple årsag, at et levende erhvervsliv er grundlaget for den vækst og velfærd, vi alle sammen skal leve af.

I budget 2021 lykkedes det os at få nedsat et § 17, stk. 4, erhvervskoordinationsudvalg med fokus på kommunens erhvervsliv og fælles erhvervsinitiativer og udfordringer. Udvalget skal drøfte og fremkomme med forslag, der kan løfte kommunens indsats over for erhvervslivet og øge kommunens erhvervspolitiske omdømme. Det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.

Hvorfor står det så sløjt til med erhvervsvenligheden i Odsherred? Synes der er gjort meget, bl.a. med én indgang til kommunen, og et par engagerede erhvervskonsulenter. Jeg håber virkelig, at der kan blive sat fokus og ord på det i det forestående arbejde, for det er en uholdbar statistik, som for de senere år ser således ud:

Dansk Byggeri: 2018 plads nr. 22, 2019 plads nr. 46 og i 2020 plads nr. 76

Dansk Industri: 2018 plads nr. 91, 2019 plads nr. 84.

Nu vil jeg så nødig fokusere på det negative, men når det står så galt til over en årrække, må der altså være et eller andet galt i administrationen. Og det må til enhver tid være den øverste ledelses ansvar at få rettet op på det, - i dette tilfælde borgmesterens ansvar.

Hvis jeg skulle opstille nogle mål, eller pejlemærker for det kommende arbejde vil jeg pege på:

o Styrke og understøtte den grønne omstilling i erhvervslivet til fordel for virksomhedernes konkurrenceevne og fremtidens generationer.

o Samarbejdet med erhvervslivet intensiveres så antallet af borgere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse øges.

o Satse mere på tilflytning/bosætning med focus på folk i den arbejdsduelige alder.

o Optimere jobcenterets samarbejder med virksomhederne i forhold til rekruttering og medarbejderfastholdelse.

o Opstille mål for erhvervstilfredshed med de lokale virksomheder.

o Alle virksomheder modtager en løsningsorienteret og imødekommende sagsbehandling.

o En målrettet indsats for et bedre kendskab til Odsherreds erhvervsmæssige styrkepositioner.

o Odsherreds erhvervsliv understøttes til vækst gennem forpligtigende netværk og samarbejder.

o Og sidst men ikke mindst skal vi styrke en bæredygtig turismeudvikling, der bygger på beskyttelse og bevarelse af vores stedbundne værdier.

God arbejdslyst for et Odsherred i udvikling, og ikke i afvikling.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?