26. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De gode ungdomsuddannelser i Odsherred skal bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De gode ungdomsuddannelser i Odsherred skal bevares
Debat Odsherred - 26. oktober 2020 kl. 09:30

Rammer

Af Thomas Adelskov (S), borgmester, Steffen Lund, direktør for EUC Nordvestsjælland og Niels-Peter Babalola Andersson, rektor Odsherreds Gymnasium

arrow Læs også: Milliontilskud kan være spildt: Hhx-tilbud kræver mangedobling i ansøgertal

Undervisningsministeriet har netop udsendt en prognose for de kommende års elevtilgang til ungdomsuddannelserne. Der er udsigt til et betydelig fald i antallet af elever, og da de økonomiske tilskud er afhængig af elevtallet, vil det også betyde markant færre midler til skolerne. Det er i særlig grad en udfordring for de mindre skoler i provinsen.

På Odsherreds Gymnasium har vi udsigt til et fald på 25 procent i de statslige taxametertilskud. En sådan nedgang vil være en alvorlig trussel mod små skolers eksistens. Udsigterne kalder derfor på politisk handling. Strukturen i de statslige tilskud må ændres, så skolerne tildeles et større grundtilskud, og i mindre omfang er afhængige af elevtallet. En strammere central elevfordeling, der sikrer et minimum af elever til små skoler, kan også være en del af løsningen.

Vi har i den grad brug for en veluddannet arbejdsstyrke, der kan løfte alle de mange udfordringer, vi står over for. Alle undersøgelser viser, at afstanden til uddannelsesinstitutionen er afgørende for, at unge får en uddannelse, og derfor er det så vigtigt med lokale uddannelsestilbud til unge i Odsherred.

Kommer ikke bag på os
På Odsherreds Gymnasium kommer prognoserne ikke bag på os. Vi sidder ikke og venter på, at andre skal løse alle vores udfordringer. Gennem flere år har vi samarbejdet med Odsherred Kommune og EUC Nordvestsjælland for at fastholde uddannelser i Odsherred. Det er med fælles hjælp faktisk lykkedes at udvide antallet af uddannelsestilbud i Odsherred Kommune. I løbet af de seneste år har vi fået en HF-uddannelse og et EUD grundforløb i Odsherred, og i et samarbejde mellem Odsherreds Gymnasium og EUC Nordvestsjælland også en HHX-uddannelse.

Det kommunale 10. klassestilbud er i snart mange år også drevet i fællesskab. Resultaterne er ret markante. Flere unge har fået en uddannelse højere end 9. klasse, og flere unge har gennemført en ungdomsuddannelse i løbet af de sidste fem år. Det er vi ret stolte af. Nogen tror, at en fusion af uddannelsesinstitutionerne kan løse alle problemerne. Det er en vej. En anden er et tættere samarbejde mellem institutionerne. Vi tror på, vi kan løse de kommende år udfordringer ved et endnu tættere samarbejde. De unge søger fællesskab, men samtidig spændende selvstændige uddannelsesmiljøer. Vi arbejder for, at Asnæs skal blive centrum for uddannelsestilbuddene i Odsherred.

En campus, hvor uddannelserne er samlet, men samtidig hver især særlige. Nu mangler vi bare holdbare nationale rammevilkår, der understøtter uddannelsestilbud i hele landet.

arrow Gymnasium gør nyt forsøg med hhx i 2021
16. november 2020 kl. 14:17 Opdateret: kl. 10:49
arrow Rektorer tager på charmeoffensiv for ny uddannelse
28. august 2020 kl. 20:45 Opdateret: kl. 07:57
arrow Rettelse: Ikke halvering i antal HF-elever
06. marts 2020 kl. 12:58 Opdateret: kl. 12:58
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?