25. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danskerne er vilde med vores somerhuse men S holder dem væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne er vilde med vores somerhuse men S holder dem væk
Debat Odsherred - 26. oktober 2020 kl. 11:03

Sommerhusudlejning
Af Stén Knuth MF (V) Holbækkredsen og Camilla Hove Lund viceborgmester KB (V) Holbæk Kommune

Holbæk og Odsherred er Danmarks største sommerhusområde - og vi er stolte af det.

Danskerne har været vilde med at holde ferie i Danmark. Der har været så stor en søgning på danske feriedestinationer og danske sommerhuse, at det i sommer næsten var umuligt at opdrive et sommerhus - med mindre du havde lejet det i meget god tid.

Det har været en vigtig og tiltrængt saltvandsindsprøjtning for mange sommerhusudlejere, detailhandelen, restauranter og museer og turistattraktioner i Odsherred og Holbæk, som i 2020-sæsonen har måttet indrette sig på, at de udenlandske turister ikke har været her i det omfang, vi er vant til på grund af corona-restriktioner.

Derfor er det grotesk, at den socialdemokratiske regering nu arbejder ivrigt for at begrænse sommerhusejernes muligheder for at udleje deres sommerhus. Socialdemokratiet vil med erhvervsministeren i spidsen beskære sommerhusejernes muligheder for at udleje deres sommerhuse fra 41 uger til 35 uger.

Det lyder som en dårlig joke. Og det burde det også være. Men det er stadig den socialdemokratiske regerings ambition. Det kan kun skabe utryghed for de familier, der har investeret i et sommerhus på nogle klare økonomiske forudsætninger.

Men det ændrer også nogle vigtige forudsætninger for hele lokalsamfund i Holbæk og Odsherred. Vi har i kommunerne, i hele det danske turisterhverv og i hele det danske erhvervsfremmesystem i årevis arbejdet på at udbrede turistsæsonen, så vi ad den vej kan øge erhvervsaktiviteten og arbejdspladserne i lokalsamfund, som længe har været udfordret af fraflytning.

Vi har endda gennem planloven for fire år siden lempet restriktioner, som gjorde udvikling uden for de store byer svært. Nu arbejder Socialdemokratiet stik imod den succes, vi har fået skabt, mens danskerne i 2020 har valfartet til sommerhuse og kystbyer.

Nu gør man livet sværere uden for de store byer. Svært at investere i sommerhuse, erhvervsaktiviteter og beskæftigelse i Holbæk og Odsherred. Sværere for detailhandelen, sværere for restauranter, sværere for turistattraktioner. Svært i dette hele taget at udvikle og skabe job i dele af Danmark, der har kæmpet hårdt for at vende udviklingen.

Hvorfor holde sommerhusturister væk fra Holbæk og Odsherred? Hvorfor gøre livet sværere for vores erhvervsliv og de jobsøgende i Holbæk og Odsherred?

Det er usolidarisk og uartigt. Vi er afhængige af al den aktivitet i sommerhusområderne, der kan skabes. Derfor kommer erhvervsministeren til at møde hård modstand fra vores og Venstres side.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?