21. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beskæftigelsespolitik skal forandres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsespolitik skal forandres
Debat Odsherred - 21. maj 2019 kl. 09:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Kim Mariegaard Mosbyvej 36 Nykøbing Sj.

I valgkampens hede poppede det pludselig op, at de kommunale jobcentre i år har bestået i lidt over 10 år. Samtidig er der kommet fokus på, om jobcentrene i det hele taget har været til nogen gavn.

En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden påviser, at syge borgere i beskæftigelsessystemet føler, at de faktisk bliver mere syge, end de oprindeligt var. Nogle (23 procent) presses faktisk derud, hvor de ikke føler, at livet er værd at leve. Syge mennersker får mere skade end gavn af det nuværende beskæftigelsessystem.

Derfor er der brug for et paradigmeskifte på området. Vi skal væk fra kontrol og mistænkeliggørelse. Vi skal frem til, at jobcentermedarbejdere ser det som deres fornemste opgave at hjælpe og støtte de mennesker, som har behov for at opsøge dem.

Men et sådant paradigmeskifte kommer ikke af sig. Hvis vi skal gøre os håb om, at det sker, skal venstrefløjen - og her især Enhedslisten - styrkes ved valget 5. juni.