14. april 2021
Planen er, at den gamle Mogenstrup Kro bliver omdannet til boliger. Foto: Anna C. Møhl
Planen er, at den gamle Mogenstrup Kro bliver omdannet til boliger. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: Udviklingen i Mogenstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: Udviklingen i Mogenstrup
Debat Næstved - 02. marts 2021 kl. 19:12
Af Varnny Mattson, formand for Lokalråd Fladså

Svar til Børge Andersens diverse indlæg i Sjællandske vedr. udvikling i Mogenstrup.

arrow Læs også: Debat: Kom nu ud af Næstved!

Helt overordnet arbejder Lokalråd Fladså for Mogenstrup og omegn meget intenst for området og forsøger hele tiden at være på forkant med hvad der rør sig.

Vi deltager i møder arrangeret af Næstved Kommune og med borgere, der ønsker noget drøftet, som for eksempel hjælp til at komme igennem til Næstved Kommune, ved evt. køb af grund/etablering af erhverv med mere eller manglende respons fra Næstved Kommune.

Lokalrådet har blandt andet været i dialog med Næstved Kommune om flere grunde til nybyggeri og deltaget i borgermøde om »Bosætning af landområderne«. Så jo vi prøver hele tiden at følge med.

Godkendt lokalplan

I august 2020 påpegede Lokalrådet over for Næstved Kommune, at der er behov for nye grunde i Mogenstrup. Konkret forespurgte vi, hvilke tanker Næstved Kommune har gjort sig omkring udlæg af nye/nyt område i Mogenstrup/Lov for opførelse af enfamiliehuse. Mere specifikt på arealet vest for Lovvej, der i kommuneplanen - rammeområde 2.2B5 - er udlagt til boligbyggeri.

Tillige forespurgte vi, hvorfor et areal i Lov ved Østerskovvej ikke bliver udbudt til salg, idet det kan rumme otte nye parcelhusgrunde samt til et areal nordøst for Stejlehøjen, som er udlagt til tæt/lav byggeri.

For begge områder forefindes der allerede en godkendt lokalplan. Kun en eventuel byggemodning mangler. Vores henvendelse til Næstved Kommune besvares som følger:

Det er korrekt, at arealet i lokalplanen for området giver mulighed for boligbebyggelse. Der er rigtig mange restområder i de forskellige lokalplaner, som giver mulig for bebyggelse, og det er hele tiden en vurdering af efterspørgslen af hvor vi udbyder.

Få forespørgsler

Vi har i mange år haft boliggrunde til salg på Stejlehøjen, etape 3,4 og 5. Men salget gik desværre ikke så hurtigt. I 2017 blev 23 parcelhusgrunde solgt til byggeri af rækkehuse, da en ændring i lokalplanen muliggjorde dette.

Det vil derfor kunne tænkes, at nogle af dem der bor i parcelhusene i dag måske vælger at flytte til rækkehuse på grund af ændret behov. Så nogle af de eksisterende parcelhuse vil derfor blive ledige og sat til salg. Der vil derfor gå nogle år før der kan ses det reelle behov for yderligere parcelhuse.

Vi kan fuldt ud forstå, at man som lokalråd ønsker at tiltrække nye borgere, og det skal siges, at ønskerne for området er noteret, og det vil blive taget med når der drøftes boligudvikling i nye kommuneplanrammer. Men vi må desværre samtidig oplyse, at vi meget sjældent får forespørgsler vedrørende parcelhuse i Mogenstrup.

Kro omdannes til boliger

Vedrørende området vest for Lovvej. Arealet er ikke ejet af Næstved Kommune. Og det er korrekt, at der ikke er lokalplan for området. Det er på nuværende tidspunkt ingen aktuelle planer om at boligudvikle yderligere i Mogenstrup.

Samtidig skal det oplyses, at den gamle Mogenstrup Kro nu bliver omdannet til boliger, dog i en anden kategori end parcelhuse, men det kan medføre, at der eventuelt bliver ledige parcelhuse i området.

Lokalråd Fladså har efterfølgende besvaret Næstved Kommune, at den manglende efterspørgsel af ledige grunde måske skyldes, at man ikke kan tilbyde nogen i området.

Lokalråd Fladså foreslog endvidere, at Næstved Kommune kunne rette en henvendelse til ejeren af arealet vest for Lovvej, for at få afklaret om denne eller en invester kunne være interesseret i at byggemodne området.

Derudover er vi vidende om, at liggetiden for salg af parcelhuse i Mogenstrup er meget kort, efter oplysninger fra ejendomsmæglere. Svar på dette har vi ikke modtaget.

Arbejder for området

Efter deltagelse i borgermødet om »Bosætning i landområder« indsendte Lokalrådet et høringssvar til Næstved Kommune, hvor vi blandt andet fremførte bedre busforbindelser på tværs i kommunen, mere fokus på nye områder til erhverv og boliger i yderområderne, hvor adgangen til det overordnet vejnet er kort. Eventuelt i samarbejde med private grundejere.

Så ja - Lokalråd Fladså arbejder for området og dets udvikling.

Vi kan så håbe på, at Næstved Kommune snarest vil kigge på behovet for nye parcelhusgrunde i Mogenstrup, og eventuelt tage kontakt til af ejeren af arealet vest for Lovvej.

arrow Debat: Boliger til Mogenstrup
19. marts 2021 kl. 07:19 Opdateret: kl. 20:48
arrow Debat: Præcisering af læserbrev om udviklingen af Mogenstrup
20. februar 2021 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:22
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?