22. februar 2019
Ældrerådsformand Sven Ulrik Terp harcelerer over den nye busplan. Privatfoto
Ældrerådsformand Sven Ulrik Terp harcelerer over den nye busplan. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: Ny busplan er regulært makværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: Ny busplan er regulært makværk
Debat Næstved - 26. december 2018 kl. 13:55
Af Sven Ulrik Terp, ældrerådsformand, Kattebjerg 17. 1.tv, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ældrerådet i Næstved har med stigende ubehag fulgt Movia busselskabets udtyndinger af buslinjeforbindelser rundt om i kommunen samt forbindelser til og fra de omkringliggende byer.

arrow Læs også: Debat: De ældre lades i stikken

I den nyeste busplan, fra 9. december, sætter Movia og Næstved Kommune nye, hidtil ukendte lave standarter for bustransporter for såvel ældre som handicappede og det tilmed bybusser i Næstved by.

Busforbindelser til blandt andet ældrebebyggelser på Sneppevej er nedlagt.

Linie 607, der via Ringstedgade, Obo vej, Plejecenter Symfonien, Holsted Alle, til Næstved Storcenter og retur nedlægges ganske enkelt. Hvordan skal borgere i den del af byen komme rundt?

Linie 607 bliver i stedet skolebus til og fra Herlufsholm Kostskole, uden stop Banen - Herlufsholm.

Sikkert til glæde for privatskolens elever, men hvorfor skal byens ældre borgere betale for elevers transport til en privatskole.

Hvem i kommunen har dog fostret en så dårlig plan til skade for almindelige borgeres offentlige transport, og mig bekendt har kommunen ikke pligt til at transportere privatskoleelever.

Linie 601, fra Kuhlaus vej til Dyssegårdsvej og retur, er blevet reduceret til tre mod tidligere fire afgange i timen.

Det er ganske uhørt, at en af byens mest benyttede busser, som regel stopfyldt, får reduceret køreplanen.

Magen til en gang skrivebordsarbejde og totalt mangel på praktisk viden om forholdene og benyttelsen af den buslinje.

Nærmest lakonisk fremgår det også af den nye busplan, at Teatergade ikke mere betjenes i Næstved by.

Således skolder kommunen og Movia også borgere omkring Østergade og indre by.

Afgangstider på en given busstander står måske også for fald, som der sker i Københavnsområdet. Den tynde forklaring fra Movia er, at borgerne alligevel bruger deres rejseapp og ikke har brug for papirlæsningen på standerne.

Det er da virkelig en sandhed med modifikationer. Ældresagen skønner, at omkring en kvart million ældre ikke bruger mobiltelefon eller også ikke kan finde ud af det. Ved flere stoppesteder standser der flere forskellige busser. Hvordan i alverden skal en ældre person, der måske i forvejen er lidt usikker, dog finde ud af, om en given bus nu også holder ved stoppestedet?

Movias nyeste busplan fra 2019-2020, med kommunal velsignelse, er noget regulært makværk til stor skade og ulempe for Næstved om Omegns ældre borgere, såvel for andre borgere, der er lettere til bens.

På vegne af Næstved Ældreråd.

arrow Movia: Omstilling giver god mening
16. januar 2019 kl. 16:58 Opdateret: kl. 11:19
arrow Køreplaner forsvinder: Movia svarer på kritik
16. januar 2019 kl. 12:01 Opdateret: kl. 11:14
arrow Movia fjerner busplan fra stoppesteder: Ældrerådsformand raser
15. januar 2019 kl. 05:36 Opdateret: kl. 08:54