19. januar 2021
Socialrådgiver Karin Kamskard har en række forslag til, hvordan man kan arbejde for at undgå en episode, som den Sjællandske beskrav 3. november. Foto: Anna C. Møhl
gallery icon

Se billedserie

Socialrådgiver Karin Kamskard har en række forslag til, hvordan man kan arbejde for at undgå en episode, som den Sjællandske beskrav 3. november. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: Hvem »vælger at gå amok på jobcenteret« i Næstved?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: Hvem »vælger at gå amok på jobcenteret« i Næstved?
Debat Næstved - 25. november 2020 kl. 14:30
Af Karin Kambskard, socialrådgiver, Bedre Psykiatri, Næstved-afdelingen

Som socialrådgiver i Bedre Psykiatri i Næstved taler jeg hver tirsdag aften med pårørende til psykisk sårbare.

arrow Læs også: Synespunkt: Det er godt skrevet, Karin Kambskard

Ofte er det forældre eller bedsteforældre, der kontakter mig og beretter om hjerteskærende årelange historier, hvor de har deltaget i og stået på sidelinje i livsforløb - og dermed også sagsforløb i kommunen for deres allerkæreste. Livsforløb der, når de sidder i Bedre Psykiatri, er fyldt med magtesløshed, skyld og skam, rådvildhed og en tristhed fyldt med sorg.

De fleste af os, kender nogen i en familie, der har det sådan. Den nogen, er oftest en mand, men kan også være en kvinde.

Den nogen er måske blevet mobbet i skolen, uden det blev håndteret. De faglige færdigheder er måske ikke de bedste, men der er mange andre gode ressourcer, der ikke bliver set og anerkendt. Senere i livet, kommer der ikke fodfæste i et socialt fællesskab, en uddannelse eller et arbejdsliv.

Hvem får selvværd og anerkendelse for det?

Pårørende er bekymret og støtter op om at få den unge på jobcenteret - de går måske med i starten. Senere kan de bekymres og selv blive syge af modløshed og magtesløshed, når der ikke sker noget fra kommunens side.

Mange fagligt velkvalificerede og gode mennesker håndterer lovgivningen i kommunen, hvor arbejdet organiseres forskelligt.

Vi må i fællesskab forebygge de lange sagsforløb, der munder ud i ensomhed, magtesløshed, depression, angst, og at nogen ikke ser anden udvej end at tage sit eget liv. Hvad er målet, og hvor er det gode liv?

I avisen den 3. november 2020 stod der bl.a.: »Den dag en borger valgte at gå amok i Birkebjergparken...« (Som er en del af jobcenteret) Ingen vælger eller drømmer om at gå amok i deres jobcenter. Noget får bægeret til at flyde over af magtesløshed, når en sådan ulykkelig hændelse finder sted. Ulykkeligt for medarbejderne og borgere i lokalet - men glem ikke: også ulykkeligt for »manden, der valgte at gå amok«.

Heldigvis lever vi i et samfund, hvor der er debriefing, defusing og psykisk førstehjælp til medarbejdere og borgere samt et hurtigt tilkaldt politi, der heldigvis kan tage sig af voldsmanden.

Politiet, der endnu engang stiller op og er dem, der herefter yder debriefing, defusing og psykisk førstehjælp til en magtesløs psykisk sårbar - nu også voldsmand, hvor indsatsen afspejler magtfordelingen. Med politianmeldelsen af voldsmanden sættes der straks en masse mennesker i sving med fokus på paragraffer om straf og sanktioner i flere myndigheder. Hvad er målet, og hvor bliver det gode liv af?

Vi aktiverer flere myndigheder, når voldsmanden presses frem i et magtesløst menneske. (Hvor mange gange kan du slå en venlig og godmodig hund, inden den bider fra sig?) Kunne de gode menneskelige og økonomisk kræfter være anvendt via en mere nuanceret indsats for bl.a. psykisk sårbare - inden vi får registreret endnu en voldsmand?

Kunne man f.eks.:
- Etablere en JOBmobil, der kunne tilbyde samtaler i eget hjem eller i bilen, fremfor at møde op i et stort lokale med mange ukendte mennesker, som fremkalder ubehag og direkte angst hos mange? Man kunne få indsigt i både den forsørgelsesmæssige del og den sociale del: Hvordan har dette menneske det, og hvor og hvordan er der brug for støtte og omsorg, så livet bliver bedre og måske godt?

- Yde bedre uddannelse af frontmedarbejdere til at håndtere psykisk sårbare mennesker, hvis de skal møde frem ved en skranke.

- Sætte større fokus på individuelle særligt tilrettelagte sagsbehandlingsforløb?

- Ansætte en socialarbejder / socialrådgiver, der tværfagligt - uden egne sager - kunne modtage henvendelser med bekymringer fra pårørende, så denne kunne rådgive og vejlede eller direkte indkalde til rundbordssamtale eller andet, der kunne opfange denne magtesløshed og få kommunens gode tværfaglige og helhedsorienterede beredskab aktiveret, så både pårørende og borgere kan opleve sig hørt og forhåbentlig også forstået?

arrow Her er fire forslag til jobcenter: De er gode, men...
26. november 2020 kl. 20:10 Opdateret: kl. 10:47
arrow Trusler og vold i kommunen: Så ofte sker det
04. november 2020 kl. 21:34 Opdateret: kl. 14:03
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?