7. maj 2021
Søren Baumann mener, at der klinger hult, når protesterne ikke er lige så høje, når det gælder »Grøn Gas Lolland-Falster«. Foto: Anna C. Møhl
Søren Baumann mener, at der klinger hult, når protesterne ikke er lige så høje, når det gælder »Grøn Gas Lolland-Falster«. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: Hul klimaprotest imod Baltic Pipe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: Hul klimaprotest imod Baltic Pipe
Debat Næstved - 03. april 2021 kl. 20:37
Af Søren Baumann, Alleen 6, Karrebæksminde

Sidste år oplevede vi ret voldsomme klimaprotester imod Baltic Pipe, der som et kæmpestort ar er gravet ned tværs hen over Sjælland, ikke mindst her i kommunen, for at kunne forsyne den polske sværindustri med Nordsøgas i stedet for kul og olie.

arrow Læs også: Debat: Klimaet taber og Thor bliver snydt

Kritikerne påpegede med rette, at der på ingen måde er tale om en grøn omstilling, eftersom naturgas også er et fossilt brændstof. I stedet bør man bruge el, som kan produceres af vedvarende energi.

Nu har den danske regering med statsminister Mette Frederiksen og klimaminister Dan Jørgensen som frontfigurer vedtaget et lignende, dansk projekt, som mærkværdigt nok hidtil ikke har mødt nær så mange protester som det polske.

En stikledning fra Baltic Pipe skal fra trykstationen i Everdrup nedgraves på en 115 km lang strækning gennem Sydsjælland og Lolland-Falster, for at Sydhavsøernes industri - i første række sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov - kan omstille sig fra kul og olie til gas. Nordic Sugar er pt. Danmarks næststørste CO2-udleder.

Statsvirksomhederne Energinet og Evida samt Andel (som bliver gasleverandør) kalder projektet for »Grøn Gas Lolland-Falster«, men det er falsk varebetegnelse, eftersom projektet klimamæssigt set er særdeles tvivlsomt - i hvert fald i starten. Gas er ikke grønt, det er sort!

Således anbefaler Klimarådet ikke gasledningen, ligesom kritikere peger på, at investeringen slet ikke kan betale sig samfundsøkonomisk.

Så undskyld - men hvad er egentlig forskellen på det polske og det danske projekt? Set i et klimamæssigt perspektiv så er begge projekter særdeles problematiske, men det danske projekt skiller sig derudover negativt ud i anlægsøkonomien.

Ledningen koster næsten 800 mio. kr. og skal i modsætning til den polske del betales af Danmarks ca. 400.000 gaskunder. For at føje spot til skade, så er det de selvsamme gaskunder, som nu med stigende afgifter presses til at afskaffe deres gasfyr, selvom der ikke findes alternative kollektive løsninger.

Altså på den ene side, så vil staten have os almindelige gasforbrugere over på en grøn energiforsyning, mens den på den anden side vil fremme brugen af sort energi hos storindustrien.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Per Sørensen her i Næstved og diverse protestgrupper kæmpede bravt imod Baltic Pipe, mens en tilsvarende protest ikke er udtrykt overfor den nye rørledning, der også vil genere i hundredvis af lodsejere. Det klinger lidt hult.

Per Sørensen havde med udgangspunkt i de kommende diger i Karrebæksminde et udmærket klimaindlæg her i Sjællandske i mandags, men han glemte at nævne det mest oplagte og aktuelle eksempel, ovenikøbet lokalt, på hovedløs klimapolitik, nemlig »Grøn Gas Lolland-Falster«.

Høringsperioden udløber 6. april.

arrow Debat: Sande ord om mareridtet Baltic Pipe
08. april 2021 kl. 16:08 Opdateret: kl. 13:43
arrow Ny gasledning: Beboere trætte af energiprojekter
09. marts 2021 kl. 04:44 Opdateret: kl. 21:39
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?