20. november 2018
Torben Johansen. Foto: Kasper Frank
Torben Johansen. Foto: Kasper Frank
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Synspunkt: DI-Ranglisten - sandt eller falsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt: DI-Ranglisten - sandt eller falsk?
Debat Næstved - 12. september 2018 kl. 16:51
Af Torben Johansen, formand, Næstved Erhvervsforening
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DI-analysen har fået svar fra 95 virksomheder i kommunen, som repræsenterer 3.143 arbejdspladser svarende til 18% af de privat beskæftigede i kommunen. De afgivne svar er afgivet på konkrete oplevelser, holdninger og følelser. Og så skal man lige være opmærksom på, at alle svar er afgivet i det tidlige forår, så det er situationen på det tidspunkt der er gældende for analysen.

arrow Læs også: Debat: Erhvervslivets spøgelser

Flere politikere har nu ytret sig om årsagen. Søren Revsbæk nævner blokpolitikken, hvor Socialdemokraterne var klar i spyttet på valgmøderne i 2017 med afskaffelse af dækningsafgiften og mere erhvervsvenlighed, og på valgnatten meddeler en rød blok, med svagest muligt flertal, at skatteforhøjelse og som minimum stop for nedsættelse af dækningsafgiften, bliver den fremtidige dagsorden. Det gav genlyd i erhvervskredse, hvor mange erhvervsledere stemte personligt på Carsten Rasmussen - det koster i en analyse, når der kun er gået 4-5 måneder efter den oplevelse.

Tine Højlund kommer en tur omkring at der stadig er "blå" udvalgsformænd og det drejer sig om god dialog. Men så kommer mandagens svada fra Helle Jessen, formand for Teknisk Udvalg som betegner DI-analysen som erhvervslivets årlige stunt med subjektive mavefornemmelser. Helle Jessen konstaterer at nedgangen skyldes at Næstved har rødt flertal og det siger noget om ranglistens manglende seriøsitet, for der er jo ikke ændret noget i forhold til Næstved Kommunes overordnede erhvervsvenlighed - og ja det har Helle Jessen så sandelig ret i - der er ikke blevet ændret noget som helst!

Regeringen er skyld i vi ikke har den motorvej og Banedanmark får skylden for det omfattende omkørselskaos. Hvad har sidstnævnte med analysen at gøre. Svadaen afslutter med at Næstved Kommune stille og roligt skal fortsætte den "erhvervsvenlige linje" og så lade "blå blok" og deres supportere fra DI, få deres årlige tilbagevendende dage i rampelyset, hvor de kan være tøsefornærmede.

Kære Helle Jessen, tak for at du melder dine ideologiske holdninger så klart ud. Vi er dog sikker på, at det kun er et lille mindretal i byrådet, der deler din arrogante holdning overfor erhvervslivet.

I Næstved Erhvervsforening mener vi ikke at nogle få pladser frem og tilbage gør den store forskel. Problemet er, at vi de sidste 8 år har ligget i den dårligste tredjedel fra plads 96 til 61 og i år nr. 80 ud af 93 kommuner. Vi kan vælge Helle Jessens model "gøre som vi plejer" og opnå ingenting. Eller vi kan gøre som enhver erhvervsvirksomhed må gøre, når det går dårligt - nemlig bide tænderne sammen, være skarp i sin målsætning, investere i vejen til målet og så samarbejde om at få skabt en fælles succes.

Erhvervslivet er ikke tøsefornærmet. Det har vi simpelthen hverken råd eller tid til, men vi savner politikere med virkelige visioner og mod til at gennemføre dem. Og lad mig så lige slutte af med, at den motorvej som er "den borgerlige regerings skyld" vi ikke har. Den kæmper det lokale erhvervsliv for og betaler for kampen. Der er nu samlet næsten en halv million kroner ind til kampen, blandt kommunens virksomheder - men hvor er Byrådet?

Lad os nu glemme alt om 10 pladser fra eller til, men i fællesskab se hvad vi skal gøre for at komme i TOP-10 blandt Danmarks erhvervsvenlige kommuner, så vi kan generere økonomi til udvikling og velstand

arrow Debat: Udvalgsformand skaber afstand
14. september 2018 kl. 13:21 Opdateret: kl. 10:24
arrow Debat: Det handler også om at sikre familien en indtægt
13. september 2018 kl. 13:06 Opdateret: kl. 11:20