24. oktober 2020
Ressource City burde være en naturlig del af viden- og erhvervsklynger, mener Keld Stilling. Privatfoto
Ressource City burde være en naturlig del af viden- og erhvervsklynger, mener Keld Stilling. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi skal forme fremtiden ellers gør andre det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi skal forme fremtiden ellers gør andre det
Debat Næstved - 18. oktober 2020 kl. 20:15
Af Keld Stelling, Krogagervej 20, Næstved

Former vi ikke selv fremtiden, bliver den formet af andre.

arrow Læs også: Debat: Nødvendig havnedebat

Uddannelses og forskningsministeriet (UFM) har for nylig sat navne og steder på landets 14 nye viden-og erhvervsklynger, der skal fremme virksomhedernes innovation, vækst og erfaringsudveksling. Samarbejdet med forsknings-og videncentre prioriteres højt.

Hermed følges linien i loven om erhvervsfremme fra december 2018, der førte til etablering af Erhvervshus Sjælland i Sorø med filial i Vordingborg.

Næstved er ikke nævnt på UFMs liste over de 14 nye klynger med hovedbyer og afdelinger, der årligt kommer til at koste 80 millioner kr.

Region Sjælland føler sig underprioriteret, det gør man også i Faxe, og det har man også grund til i Næstved.

Den politiske ambition er, at de nye videnbaserede erhvervsklynger skal være for hele Danmark, men de nye klynger er sammensat efter kriterier, der afspejler de erhvervsmæssige samarbejdsmønstre og styrkepositioner.

Arbejd for Næstved

Ardagh i Fensmark er fremme i klyngebilledet med anvendelse af overskudsvarme, men det er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt til at gøre indtryk på UMF.

Der skal arbejdes for, at Næstved får en repræsentation i klyngen for »Byggeri og anlæg«, gerne med vægt på genbrug og cirkulær økonomi. Ressource City burde være en mere synlig base på landsplan efter adskillige års aktivitet. En anden interssant klynge for Næstved er »Maritime Erhverv og Maritime & logistics Innovation Denmark« kaldet MARLOG. Den er ligesom klyngen for »Byggeri og Anlæg« en fusionering af tidligere netværk, og rummer idag næsten alt, hvad der kan flyde på vand med dertil knyttet havnevirksomhed og logistik.

Denne klynge kan godt blive det forum, hvor visioner bliver til virkelighed. MARLOG må være et selvskrevet punkt på dagsordenen i et bestyrelsesmøde på havnen, hvor der kan drøftes formål, muligheder og afgrænsning.

Generelt set tæller det at være med i de fora, der former fremtiden, fordi visionære tanker giver afsæt for nye muligheder.

Former vi ikke selv fremtiden, bliver den formet af andre.

arrow Nu skal der mere liv langs havnepromenaden
16. oktober 2020 kl. 13:43 Opdateret: kl. 13:15
arrow Se billederne: Populære Stacy's Diner åbner ved havn
16. oktober 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 15:46
arrow Debat: Havnen - hvorfor enten eller?
04. oktober 2020 kl. 21:00 Opdateret: kl. 09:39
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?