
Jette Leth Buhl (JBL) fra Socialistisk Folkeparti har den 23. januar brugt tæt på en halv side i avisen på at opridse fakta i debatten omkring private daginstitutioner. Vi er ikke uenige om fakta, men det kan gøres langt kortere end fire spalter: De røde partier i Folketinget har forbudt etablering af privatejede daginstitutioner og hertil uventet forbudt, at man kan trække overskud ud fra de eksisterende dagtilbud.
Vi er så uenige om, hvorvidt det er en god idé. Det mener Jette Leth Buhl, at det er, mens jeg - på linje med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Daginstitutioner, SMV Danmark, Radikal Ungdom samt en række partier, forældre og daginstitutionsejere - mener, at dette vil gå ud over det frie valg. Så dybest set er dette blot den klassiske debat mellem socialister og borgerlige, og der bliver vi nok aldrig enige, Jette.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her