21. juli 2019
Pil Ry Vedel (tv.) og Isabel Nielsen fra Klub Næstved håber, at der kan blive råd til en ansat mere i klubben, så de kan holde mere åbent. Privatfoto
Pil Ry Vedel (tv.) og Isabel Nielsen fra Klub Næstved håber, at der kan blive råd til en ansat mere i klubben, så de kan holde mere åbent. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Udviklingshæmmede vil gerne ses og høres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Udviklingshæmmede vil gerne ses og høres
Debat Næstved - 28. maj 2019 kl. 16:25
Af Isabel Nielsen, bestyrelsesmedlem Klub Næstved og Pil Ry Vedel, bruger af Klub Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klub Næstved havde den 25 marts besøg af borgmester Carsten Rasmussen (S) og folketingsmedlem fra Næstved Magnus Heunicke (S).

arrow Læs også: Klub Næstved til Handicap Melodi Grandprix

Vi fik nogle gode snakke med dem og lyttede til, hvordan det er at samarbejde med Folketinget i Næstved kommune.

Flere brugere i Klub Næstved ønsker at blive set noget mere. Der er jo specielle grunde til, at vi alle er i klubben. Vi har hver vores handicap med plads til alle.

Specielt jeg, Isabel Nielsen, døjede med blandt andet tanker om livet, og jeg var ved at være opgivende. Jeg kom så ind i klubben og blev taget rigtig godt imod af medlemmerne og har siden den dag elsket at være i klubben og vil aldrig fortryde, at jeg har lært den klub at kende.

Jeg har nu både gode venner og får gode snakke og er der flere gange om ugen både til sport og bare en snak. Mit liv har ændret sig meget. Jeg er blevet mere glad og tror på mig selv. Nu har jeg også efter to år i klubben meldt mig ind i vores bestyrelse og synes samarbejdet i bestyrelsen er godt og positivt for klubben.

Jeg, Pil Vedel og også bruger af Klub Næstved, synes, at det er den bedste klub ud af de tre, jeg har været medlem af. Blandt andet fordi jeg har fået venner her, og jeg elsker at klubben laver ture ud af huset, vi rejser og der er madklub.

Mange af brugerne i klubben siger, at det er rart at være her, fordi alle er velkomne, og i et godt selskab med god mad især på en dårlig dag kan folk muntre ens humør op.

Alle medlemmer i klubben ville elske og sætte stor pris på, at vi fik en ansat mere, så vi kan holde mere åbent for eksempel i weekender eller måske tirsdage, hvor der er nogen, der sidder og ikke har noget at lave. Så kunne vi for eksempel spille nogle spil eller komme ned til en god snak eller noget helt tredje.

Vi håber, at blive set lidt mere i Klub Næstved nu, og at der bliver gjort mere for de udviklingshæmmede og for handicapområdet generelt.

arrow Udviklingshæmmede: Hvorfor får vi ikke den hjælp, vi har brug for?
04. oktober 2017 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:12