24. oktober 2019
Lille Næstved Skole. Foto: Mia Than West
Lille Næstved Skole. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Til de der har skal mere gives

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Til de der har skal mere gives
Opdateret 12. maj 2019 kl. 19:01
Debat Næstved - 12. maj 2019 kl. 17:56
Af Claus Bentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat: Besparelser: Det er klart, at der skal bygges nye faciliteter til skoledrift, hvis der er behov for det.

Men det kan undre, at der lukkes afdelinger - specielt afdeling Uglebro - samtidig med at der skal bygges flere lokaler på Lille Næstved Skole.

For meget kort tid siden var der en større "strukturtilpasning" på skoleområdet, og flere løsninger, hvor der blev rykket rundt på elever med lokaleoverskud til følge. Hvad er det lige der er gået galt, når man fra politisk hold ikke har kigget på skoledistrikterne og dermed tilpasset grænserne, så lokalerne på alle skolerne kunne udnyttes optimalt?

Klart, det ville have krævet en længere og grundigere proces, hvilket jo ikke er skolevæsenets spidskompetence, men når det åbenbart er det økonomiske aspekt, der vejer tungest og ikke elevernes læring og trivsel, så havde det jo ligget lige til højrebenet. Men måske er Lille Næstved Skole fredet?

Claus Bentzen
Figenvej 68
Næstved