23. oktober 2019
Socialdemokraterne Magnus Heunicke og Charlotte Roest har længe arbejdet for løsninger omkring Baltic Pipe, påpeger de i et debatindlæg. Arkivfoto: Energinet
Socialdemokraterne Magnus Heunicke og Charlotte Roest har længe arbejdet for løsninger omkring Baltic Pipe, påpeger de i et debatindlæg. Arkivfoto: Energinet
Foto: MEDVIND/BENT SOERENSEN/©MEDVIND/Bent Medvind Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Spot på Baltic Pipe-projektet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Spot på Baltic Pipe-projektet
Debat Næstved - 07. maj 2019 kl. 17:28
Af Magnus Heunicke (S), folketingsmedlem og Charlotte Roest (S), byrådsmedlem i Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu over et år siden, vi blev bekendt med Baltic Pipe-projektet og Baltic Pipe ser altså ud til at blive en realitet og kommer desværre til at berøre mange borgere. Derfor gælder det nu om at finde de bedst mulige løsninger, så ledningsføringen og kompressorstationens placering generer mindst muligt.

arrow Læs også: Folketingskandidater er tavse om milliarddyrt gasprojekt

At finde løsninger har vi begge arbejdet på, lige siden projektet blev os kendt, og det arbejde fortsætter vi med. Igennem Sjællandske er vi politikerne blevet anklaget for ikke at vise Baltic Pipe projektet interesse, men vi observerer, at både Enhedslisten og nu også Radikale er blevet optaget af Baltic Pipe. Det byder vi velkommen, indtil nu har vi ellers byrådsbehandlet, vi har haft ekstraordinære udvalgsmøder i folketinget, vi har sendt lokale og kommunale høringssvar, der har været lokale deputationer og der er stillet et væld af udvalgsspørgsmål af både teknisk og politisk karakter.

At flere partier nu, her hvor valget nærmer sig, har fundet interesse for at arbejde for bedre løsninger, finder vi positivt. Det er måske lidt sent. Og det er måske lidt en tilsnigelse, når fx. partiet Enhedslisten i Sjællandske slår sig op som de eneste, der belyser projektet og kæmper borgernes sag. I al saglig venskabelighed vil vi gøre opmærksom på, at det arbejde er i fuld gang og har været det i over et år.

Lige nu er der, forståeligt nok, stor usikkerhed hos bekymrede berørte borgere, fordi de ikke med sikkerhed ved, hvad der skal ske: Endelig linjeføring, lokale forhold, støj, faldende huspriser, ekspropriationer og hvad nu med gæsteprincippet etc.

I Folketinget og i Næstved Byråd er vi gang og vil vi fortsat arbejde for at finde de bedst mulige løsninger. Alle er velkomne til at være med i det arbejde, valgkamp eller ej.

arrow Debat: Hvem står vagt om Grundloven?
29. maj 2019 kl. 15:25 Opdateret: kl. 10:27
arrow Elkabel på afveje når kæmpegasanlæg skal køre på strøm
24. maj 2019 kl. 05:32 Opdateret: kl. 15:44
arrow Energinet: Fravigelse af gæsteprincippet er helt normalt
23. maj 2019 kl. 11:36 Opdateret: kl. 11:10