16. juni 2021
Gasprojektet til Polen og Lolland bør standses, mener byrådsmedlem Per Sørensen (S). Foto: Anna C. Møhl
Gasprojektet til Polen og Lolland bør standses, mener byrådsmedlem Per Sørensen (S). Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Sande ord om mareridtet Baltic Pipe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Sande ord om mareridtet Baltic Pipe
Debat Næstved - 08. april 2021 kl. 16:08
Af Per Sørensen (S), byrådsmedlem, Lindebjerggårdsvej 20, Næstved

Vi er nødt til lokalt at stå sammen nu imod Baltic Pipe. Den flittige læser af Sjællandske har kunnet følge min modstand imod gasledningen, som Søren Baumann i et fint læserbrev påpeger. Min Byrådskollega, Charlotte Roest, har været en super medfælle, men ellers har politikerne været tavse. Det er skammeligt for klimaet...

arrow Læs også: Debat: Klimaet taber og Thor bliver snydt

Kritikken af Projektet nåede sit højdepunkt i byrådssalen, hvor fem Socialdemokrater stillede spørgsmål ved ledningens berettigelse. Tre fra A og to fra Ø stemte blankt. Cathrine Riegels fra Venstre bakkede delvist op. Men hvor var de lokale fra radikale og SF?

Helge Adam fra konservative bakker synligt op om Baltic Pipe, og han har været decideret støttet af andre borgerlige politikere. Olie- gas- og kulindustrien har i 30 år brugt milliarder af kroner på at latterliggøre den globale opvarmning, og det er de til nu lykkedes godt med. Desværre. Ingen tør tydeligvis for alvor at lægge sig ud med den industri.

Gasprojekt til Polen og nu også stort projekt til Lolland bør naturligvis standses. Parisaftale og FNs Klimapanels ord er klare på hurtig udfasning af gas, olie og kul. Gør vi ikke det, så er følgerne på klimaet katastrofale. Overalt på kloden lider og dør dyr og mennesker, fordi vi negligerer den alt for høje menneskeskabte CO2. Energien skal komme fra sol, vand, vind og lignende.

Klokken i denne sag er snart ikke længere et minut i 12, men snart over. Og så er vi i en situation, hvor vi ikke kan bremse katastrofekursen. Så er de kommende nye diger på Enø heller ikke høje nok....

Mit indtryk er, at befolkningen er ved for alvor at få øjnene op. Det vidner Søren Baumanns glimrende avisindlæg også om. En massiv folkelig protest kan endnu få landspolitikerne til at stoppe de altødelæggende gasprojekter til henholdsvis Polen og Lolland.

Beslutningen om den sidstnævnte destination bliver en sag i Byrådet den 27. april, og her forventer jeg da, at mange flere lokalpolitikere nu har indsigt nok til at stemme imod. Bedre sent end aldrig gælder naturligvis forsat, men det haster med at gøre godt for klimaet.

arrow Synspunkt: Hul klimaprotest imod Baltic Pipe
03. april 2021 kl. 20:37 Opdateret: kl. 16:46
arrow Ny gasledning: Beboere trætte af energiprojekter
09. marts 2021 kl. 04:44 Opdateret: kl. 21:39
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?