19. januar 2020
Mogens Birch-Larsen, der selv er veteran, foreslår, at Næstved Kommune nedsætter et Veteran Råd. Privatfoto
Mogens Birch-Larsen, der selv er veteran, foreslår, at Næstved Kommune nedsætter et Veteran Råd. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Sæt 'turbo' på opbakning til vores lokale veteraner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Sæt 'turbo' på opbakning til vores lokale veteraner
Debat Næstved - 14. januar 2020 kl. 20:03
Af Mogens Birch-Larsen, virksomhedsrådgiver og veteran, Møllevej 10, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Æres den, der æres bør, siger en gammel talemåde. Næstved Kommune er absolut på forkant med indsatsen over for vores lokale veteraner. Senest ved Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget for 2020, hvor man i veteranindsatsen har fastholdt niveauet fra 2019 på 500.000 kroner - det er bare god stil.

arrow Læs også: Kom til danmarkspremiere på ny film om danske veteraner

Jeg er glad og stolt over, at jeg som aktiv og frivillig i den landsdækkende organisation Veteranstøtten, ved forskellige lejligheder bl.a. som 'tovholder' ved opbygning af et Veteran Café Netværk i såvel Øst- som Vest Danmark, har kunnet fremhæve Næstved Kommune som rollemodel med en aktiv og godt formuleret Veteranpolitik. Her har jeg mødt mange positive tilkendegivelser og respekt for den måde, man i Næstved Kommune har grebet tingene an bl.a. ved formulering af en Veteranpolitik helt tilbage i 2015.

Man har bl.a. rost NK's engagement omkring opbygning og udvikling af Veteran Café Næstved samt det aktive virke med gode arrangementer i De Blå Baretter. Den legendariske bilproducent Henry Ford sagde engang: »Alting kan gøres bedre, end den bliver gjort!«

Som en del af NK's veteranpolitik blev der i 2019 gennemført en Veteranundersøgelse af rådgivningsvirksomheden CABI, der rådgiver kommuner omkring social ansvarlighed. Her anbefalede man en opdatering af NK's veteranpolitik. Med udgangspunkt i denne skal jeg hermed foreslå, at kommunen nedsætter et Veteran Råd a la det, vi kender fra Ældre Råd, Handicaprådet, Udsatteråd, Frivilligrådet og Landdistrikt Råd, etc.

Et sådan råd bør i min optik sammensættes med deltagere fra 'græsrødderne', dvs. medlemmer af De Blå Baretter, Veteran Café Næstved, Beredskabsstyrelsen og Politiet. Kort sagt alle, der har været udsendt i Internationale Missioner. Dette som et fagligt supplement til de politisk udpegede deltagere. Hermed sikres, at den nye og opdaterede NK Veteranpolitik får relevante indspark fra de veteraner, der har fingeren på pulsen i dagligdagen.

Med eksekvering af dette nytårsønske vil Næstved Kommune være den første Kommune, der opretter et sådan Veteran Råd og dermed fortsat være i førertrøjen på dette vigtige sociale område. Godt nytår!

arrow Det eneste sted i Danmark: Marchér med De Blå Baretter
07. oktober 2019 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:30
arrow I krig og fred står veteranerne sammen
06. september 2019 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:00