7. maj 2021
Magnus Jørgensen mener, at Rune Kristensen kan blive en god borgmester. Privatfoto
Magnus Jørgensen mener, at Rune Kristensen kan blive en god borgmester. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Rune Kristensen vil blive en god borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Rune Kristensen vil blive en god borgmester
Debat Næstved - 23. januar 2021 kl. 15:20
Af Magnus Jørgensen, formand for Konservativ Ungdom i Næstved, Snerlevej 190, Næstved

Hans Meier Hansen (HMH) kalder i Sjællandske den 20. januar den konservative borgmesterkandidat i Næstved Rune Kristensen for »et uprøvet blad i politik« og »ikke helt tør bag ørerne«. Det vil jeg godt anfægte.

arrow Læs også: Konservativt forslag: Gratis leje af idrætsanlæg, lokaler og haller til alle foreninger

Rune Kristensen har været aktiv i den konservative bevægelse i over 20 år, og han har blandt andet været landsformand for Konservativ Ungdom, folketingskandidat i Sjællands Storkreds ved to valg, ansat i den konservative pressetjeneste på Christiansborg og kampagneleder ved flere kommunalvalg - eksempelvis for Det Konservative Folkeparti i Odense i 2005, da Jan Boye overtog borgmesterposten efter 68 års socialdemokratisk styre.

Mon ikke han kan bruge disse erfaringer i en kommune, der har haft socialdemokratiske borgmestre i over 100 år?

Hertil er Rune Kristensen uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet, har været fast blogger på TV2 i seks år og Jyllands-Posten i fire år, og har i en alder af 38 år allerede en flot karriere fra det private erhvervsliv, hvor han i dag arbejder i en god stilling i en af Danmarks største virksomheder, Danske Bank, på hovedkontoret på Kongens Nytorv.

Så Rune Kristensen har både den politiske og private erfaring til lokalpolitik, og han vil blive en fantastisk borgmester.

Han er både familiefar, pendler og engageret i lokalsamfundet i Næstved, og så er han visionær og strategisk tænkende.

Det er også derfor, at hans kritik af borgmesteren, som HMH omtaler, ikke gik på, at borgmesteren har skiftet holdning til det bedre på havnespørgsmålet, men derimod kritiserede - sammen med fire andre spidskandidater - at borgmesteren nu på syv måneder har haft tre forskellige holdninger til havnen. Det har haft store konsekvenser og har skabt ustabilitet, at borgmesteren kommer med disse sommer- og vinterbomber baseret på mavefornemmelser.

Vi har brug for ny energi i Næstved Byråd, og Rune Kristensen er et oplagt valg for de, der gerne vil forandre Næstved til en mere erhvervsvenlig og grønnere kommune.

arrow Venstre i valgforbund med DF: - Jeg er stadig førsteudfordrer
30. januar 2021 kl. 17:40 Opdateret: kl. 15:03
arrow Ulovlige reklameskilte taget ned: Glemte at søge om tilladelse
28. januar 2021 kl. 04:45 Opdateret: kl. 21:52
arrow Reklame-konflikt: Må der være valgplakater i private børnehaver?
26. januar 2021 kl. 04:49 Opdateret: kl. 17:37
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?