15. juni 2021
Det konservative byrådsmedlem Anette Brix tager den nye dreng i klassen i forsvar, efter at SFs Jette Leth Buhl har været ude med haveriven efter borgmesterkandidat Rune Kristensen (K). Privatfoto
Det konservative byrådsmedlem Anette Brix tager den nye dreng i klassen i forsvar, efter at SFs Jette Leth Buhl har været ude med haveriven efter borgmesterkandidat Rune Kristensen (K). Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Rune Kristensen skal have en chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Rune Kristensen skal have en chance
Debat Næstved - 09. juni 2021 kl. 16:45

Af Anette Brix, byrådsmedlem og opstillet som nummer to for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget 2021, Møllegårdsvej 22, Holme-Olstrup

arrow Læs også: Debat: Tanker om en blå borgmester

Min byrådskollega fra SF, Jette Leth Buhl, har her på sn.dk fået bragt et indlæg om de borgerlige borgmesterkandidater, hvor hun langer hårdt ud efter blandt andre konservatives spidskandidat Rune Kristensen.

Hun kalder ham »den nye dreng i klassen«, og jeg fristes til at køre analogien videre: Hvordan behandler man bedst en ny dreng i klassen? Er det ved at skrive personlige og kritiske indlæg om hans person, eller er det ved at byde ham velkommen og prøve at anerkende energien og de mange nye tanker, selv om man ikke er enig med ham?

Der har været rigtig mange indlæg fremme med omdrejningspunkt omkring Rune Kristensen. Jeg har kendt ham i mange år og ved, at han kan klare den slags kritik - og det er selvfølgelig forventeligt med kritik, når man stikker næsen frem med politiske visioner, som Rune Kristensen gør. Men her bør der fokuseres på sagen og ikke personen.

Jette Leth Buhl skriver blandt andet, at Rune Kristensen er »helt ny i kommunalpolitik«, og til det må jeg kommentere, at han har været aktiv i samtlige kommunalvalg siden 2001 - blandt andet som kampagneleder for en række fremtrædende konservative profiler og borgmestre - og herigennem høstet megen politisk erfaring.

Rune Kristensen er meget idé-rig, og det er da værd at give »den nye dreng i klassen« og hans idéer en chance.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?