22. februar 2019
Helle Jessen.
Helle Jessen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Politiske valg på Enø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Politiske valg på Enø
Debat Næstved - 10. december 2018 kl. 14:11
Af Helle Jessen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Næstved Kommune (S), Havbakken 285, Karrebæksminde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagen om udbygning af sommerhusområderne på Enø viser, at lokalplaner ikke er meget værd. Lokalplan F3-1 siger, at de arealer - uden for Kystbeskyttelseslinien -, som i dag bruges til landbrug skal overgå til fælles friarealer, når de ikke længere benyttes til landbrugsformål. Det har de mange sommerhusejere naturligvis troet var gældende.

arrow Læs også: Venstres gruppeformand kæmper stadig for sommerhuse på Enø

Lokalplanen er udtryk for, at man har ment, at der bør være luft og rekreative områder mellem de ret massive bebyggelser. Sommerhusejere har endda betalt ekstra for grunde med udsigt over friarealer!

Erhvervsministeriet har åbnet op for, at man nu kan søge om lov til at bygge i sådanne kystnærhedszoner. Ved at efterkomme markejerens ønsker om at ansøge ministeriet om flere sommerhuse på Enø, tages der hensyn til en enkelt borgers økonomiske interesse på bekostning af de manges. Der er på Enø flere grundejerforeninger, som ejer tilsvarende friarealer. Hvis der åbnes for flere sommerhuse - kunne disse anmode om, at også deres arealer kan udstykkes.

Byrådet kan vælge at respektere og fastholde den eksisterende lokalplan, og undlade at søge Erhversministeriet om tilladelsen til at udlægge markerne til sommerhuse.

Teknik og Miljøudvalget har store udfordringer med at løse de trafikale problemer, der affødes af de mange sommergæsters færden på alt for snævre vejarealer. Enø Kystvej blev ikke opgraderet, da udstykningerne i sin tid blev etableret. 60 - 80 nye sommerhuse (som kan danne præcedens for flere) vil naturligvis betyde flere trafikanter i det i forvejen belastede område.

Vi vil gerne have, at Karrebæksminde og Enø skal være en turistperle. Derfor bør vi værne om den i stedet for at plastre den yderligere til.

arrow Grundejerforening jubler over nej til flere sommerhuse på Enø
11. december 2018 kl. 11:23 Opdateret: kl. 10:21
arrow Jubel i ferieparadis - nej til flere sommerhuse
11. december 2018 kl. 05:40 Opdateret: kl. 16:07
arrow Debat: Pas på Enø
10. december 2018 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:36