6. august 2020
En stille bøn: Lad os nu stå sammen, tænke klogt og langsigtet.
En stille bøn: Lad os nu stå sammen, tænke klogt og langsigtet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Opråb! Vi skal hjælpe nu - inden konkurserne kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Opråb! Vi skal hjælpe nu - inden konkurserne kommer
Debat Næstved - 16. marts 2020 kl. 10:00
Af Marina Paulsen, Gottliebsvej 9, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har fået en idé til, hvordan vi kan hjælpe vores butikker, restauranter, hoteller, spillesteder, musikere, forfattere mv. til at klare sig en smule bedre igennem krisen.

Hvis nu ALLE vi, som stadig får løn og har råd til det, køber flere bøger, musik mv. og køber gavekort til alle vores yndlingsbutikker, caféer, spillesteder mv.

Det kan ikke redde alt, men formentlig sikre overlevelse, så flere ejere stadig kan betale deres husleje, el, varme, forsikringer mv., når indtjeningen rasler helt i bund, og mange tvinges til fyre medarbejdere!

Ikke alt behøver at være statens eller kommunens ansvar!!! Lad os nu stå sammen, tænke klogt og langsigtet.

Hvad er det værd, hvis halvdelen af borgerne her i Næstved (og resten af landet) har store formuer »og deres på det tørre«, hvis vi om 2-3 måneder står med en by fyldt med tomme butikker, lukkede restauranter og mistede kulturtilbud mv.? Det er jo ligegyldigt, hvornår du kan og vil bruge dine gavekort efter Covid-19-krisen - bare vi udviser samfundssind og hjælper der, hvor vi hver især kan...

NU og inden konkurserne kommer.

Og hvad med forfatternes forlæggere? Kan I ikke give den fornødne udsættelse, som der er brug for?

Mange er blevet gidsler og går fra 100 til 0 kr. i indtægt på få dage: Aflyste foredrag, koncerter mv. stiller hele vores kulturliv i en kæmpe krise - hvem skal redde dem og deres familier?

Det bliver måske en opgave for staten, men der er mange andre, som du og jeg kan hjælpe, hvis flere udviser forståelse og samfundssind og ikke bare fryder sig over størrelsen på egen personlige formue!

Jeg er meget berørt af alle de lokale, som allerede har måttet fyre deres ansatte og ikke ved, om de har en forretning eller er gået konkurs, når vi er ude på den anden side. Jeg håber og tror på, at vi danskere er kloge nok til at tænke ud af boksen og vise verden, at vi kan stå sammen, når det virkelig gælder.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?