7. marts 2021
De to venstrepolitikere Sebastian Mylsted-Schenstrøm (t.v.) og Søren Revsbæk er bestemt ikke begejstret for det nye radikale forslag, som de kalder et forsøg på topstyring. Privatfoto
De to venstrepolitikere Sebastian Mylsted-Schenstrøm (t.v.) og Søren Revsbæk er bestemt ikke begejstret for det nye radikale forslag, som de kalder et forsøg på topstyring. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nej tak til kvoter og rigide regler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nej tak til kvoter og rigide regler
Debat Næstved - 23. februar 2021 kl. 18:03
Af Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V) og Søren Revsbæk (V), byrådsmedlemmer og medlemmer af Børne- og Skoleudvalget

Uddannelseskrav giver færre voksne per barn og er udtryk for manglende tillid. På det kommende byrådsmøde skal byrådet behandle et forslag fra det Radikale Venstre, som vil indføre et krav om, at der fra 2025 ikke må være ufaglært arbejdskraft i kommunens dagsinstitutioner. I dag er det lederne af de enkelte institutioner, der bestemmer, hvordan personalesammensætningenen skal være.

arrow Læs også: BUPL-formand jubler: Glæder sig til flere uddannede kolleger

Således er ca. 65 procent af personalet i dag uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter, mens de resterende 35 procent udgøres af ufaglærte, hvoraf de fleste dog har mange års erfaring, og alle brænder for deres arbejde.

Den underliggende radikale tanke synes altså at være, at disse ufaglærte ikke er gode nok. Det er vi i Venstre uenige i. Ikke alene er det rigid topstyring, som fratager den enkelte institution mulighederne for selv at indrette sig, som den finder bedst, men det vil - alt andet lige - også betyde, at vi får dårligere normeringer, for de midler vi har afsat, end vi ellers kunne have fået.

Det er pt. svært at rekruttere pædagoger, hvorfor der med et sådan krav vil blive behov for at skrue betydeligt op for lønnen for at lokke flere til. Dette gør det sværere og dyrere at nå vores målsætning om flere voksne per barn.

Personalet i dagsinstitutionerne har for os at se to primære opgaver: 1. At udvikle/forberede børnene til livet og videre uddannelse. 2. Pleje og omsorg.

Sidstnævnte kan vi ikke se, at man død og kridte skal have en længere uddannelse for at kunne varetage. Faktisk mener vi, at det kan være en fordel, at folk har forskellige baggrunde og kompetencer, som i samarbejde kan komplimentere hinanden.

Pædagoger og pædagogiske assistenter har med deres faglighed blik for børnenes udvikling og trivsel, mens de ufaglærte kan fokusere 100 procent på at yde omsorg og praktisk hjælp. Ikke at det ene behøver at udelukke det andet. Naturligvis. Derfor: Nej tak til kvoter og rigide regler, og ja tak til tillid og frihed til forskellighed.

arrow Radikale kæmper for flere uddannede pædagoger i daginstitutionerne
23. februar 2021 kl. 09:35 Opdateret: kl. 08:51
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?