24. oktober 2019
80 hold stillede op med deres idéer, da der i januar var messe for innovative unge fra regionens ungdomsuddannelser arrangeret af Fonden for Entreprenørskab her i regionen. Foto: Thomas Olsen
80 hold stillede op med deres idéer, da der i januar var messe for innovative unge fra regionens ungdomsuddannelser arrangeret af Fonden for Entreprenørskab her i regionen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Næstved i den absolutte top!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Næstved i den absolutte top!
Debat Næstved - 18. maj 2019 kl. 11:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Kim Conrad Petersen
Formand, Fonden for Entreprenørskab, Sjælland

Næstved Kommune er i den absolutte top, når det drejer sig om entreprenørskabsundervisning i folkeskolen.

Det skyldes især indsatsen fra skolekonsulenterne fra Center for Dagtilbud og Skole, som muligvis står overfor en kraftig beskæring.

Hvert år samles flere hundrede elever i Næstved Kommunes 6. og 7. klasser for at vise deres innovative idéer for et bredt udvalg af dommere fra det lokale erhvervsliv. Lederne fra erhvervslivet møder talstærkt op og udtrykker deres glæde over at bygge bånd til skolerne.

Inden undervisningen i projekt Edison går i gang, har lærerne fået et kursus i entreprenørskabsundervisning. Dermed kan lærerne undervise i entreprenørskab, som de har pligt til at gennemføre, men som ikke er en del af deres uddannelse.

I 2017 vandt Team Aqua, 6 elever på Susåskolen afd. Ny Holsted, DM i entreprenørskab, da de i Fredericia præsenterede deres idé om opsamling af plast i verdenshavene i konkurrence med elever fra hele landet.

Men ikke kun vinderne har gavn af entreprenørskabsundervisningen. Hvis man som elev opnår en tro på sig selv og sine idéer og får lært, hvordan man udvikler dem til gavn for andre samt et indblik i, hvad der skal til for at få idéerne til at flyve, står man meget stærk overfor de udfordringer, der kommer senere i livet.

Entreprenørskabsundervisning handler ikke kun om færdigheder - de handler i høj grad om dannelse!

Vi glæder os over de gode relationer, som skolekonsulenterne i har skabt imellem skole og erhvervsliv.

Det vil være et tab for fremtidens unge iværksættere, hvis man sparer på indsatsen. Gennemførelsen af undervisningen i innovation og entreprenørskab er uden sammenligning mest effektiv i de kommuner, hvor man har sat de nødvendige ressourcer af. Dét har man gjort i Næstved Kommune med stor succes!

Fra Fonden for Entreprenørskab, Sjælland, ser vi med stor bekymring på Børne- og Skoleudvalgets annoncerede besparelser. Der skal lyde en stærk opfordring til byrådet om ikke at forringe mulighederne for fremtidens iværksættere i Næstved Kommune.