13. december 2019
Foto: Energinet
Foto: Energinet
Foto: MEDVIND/BENT SOERENSEN/©MEDVIND/Bent Medvind Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Må vi så få en forklaring?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Må vi så få en forklaring?
Debat Næstved - 04. november 2019 kl. 15:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Keld Stelling, Krogagervej 20, Næstved

arrow Læs også: Baltic Pipe endelig godkendt: Alle tilladelser er på plads

Danmark har givet grønt lys for den russisk-tyske gasledning Nord Stream 2 med linieføring sydøst om Bornholm. Energistyrelsens pressemeddelelse 30. okt. kom ikke uventet, og har været indpasset i mine vurderinger af Baltic Pipe. Nord Stream har en kapacitet på 5-6 gange Baltic Pipe, hvortil kommer store mængder russisk gas, der leveres til EU via landfaste pipe lines. Baltic Pipe udgør kun en lille procentandel af det samlede gasforbrug i EU.

Det danske udenrigsministerium har i ca 2 år søgt at sammenkoble sikkerhedspolitikken og energipolitikken. Det er der kun kommet problemer ud af.

Nord Stream 2 har ligesom Baltic Pipe været underdebatteret. Hvor er de økonomiberegninger over Baltic Pipe, der inkluderer Nord Stream 2 scenariet? Rentabiliteten hos Energinet A/S hviler på et antal gaskontrakter, som vi ikke kender risikovurderingen på, hverken juridisk eller kommercielt. Det skal medgives, at det er svært at bygge en økonomisk regnemodel i Baltic Pipes businesscase, der kvantificerer en historisk betinget polsk frygt for afhængighed af russisk gas. Og er dette aspekt overhovedet relevant i EU-sammenhæng?

Det bliver ikke lettere af, at amerikansk sikkerhedspolitik hellere vil slå bro til Polen end til Tyskland, der er vores vigtigste samhandelspartner, og den økonomiske motor i EU. Hvad er det der sket på det udenrigspolitiske plan? Har USA sat Danmark under pres i Arktis? To styk F16, en dansk fregat og en helikopter batter som bekendt ikke meget på Grønland. Det er ikke sandsynligt vi bare skal se Baltic Pipe som dansk energipolitik, eller som financieringsmodel for Energinet A/S, under afviklingen af gas frem til 2030 og videre til 2050.

Danskerne har krav på en sikkerheds politisk forklaring. Det gælder ikke mindst os i Næstved Kommune og dem ved kompressorstationen i Everdrup.

arrow Debat: Baltic Pipe er en skueproces
17. oktober 2019 kl. 14:29 Opdateret: kl. 09:30