
Kære medlemmer - tak for denne gang!
Igennem lang tid har vi i det nu tidligere LLO Næstved kæmpet en kamp for at vende fortids negative udvikling. Især gennem det seneste år blev det tydeligt, at vores arbejde bar frugt.
Vi nåede til bunds i bunker af sager, der var efterladt af tidligere personale. Og da det kom for dagens lys, at afdelingens økonomi også var blevet saboteret, vendte vi skuden. Faktisk reddede vi afdelingen i Næstved fra konkurs, og det var vi så stolte af.
Men vi kunne ikke kæmpe imod en landsorganisation, der ville have os ud. Og vi kunne ikke kæmpe imod chikane og usandheder fra flere sider.
Nu er det slut.
Vi er ekskluderet af LLO og har senest måttet se os svinet til på forsiden af sidste uges avis. Men så lad da LLO Danmark og LLO Nykøbing Falster lave larm og kaste mudder.
Vi ved, hvilket ærligt arbejde vi lagde i afdelingen, og hvor hårdt vi kæmpede for vores medlemmer. Og det er svært at være ked af det ret længe, når vi kigger på de resultater, vi har opnået.
Til vores tidligere medlemmer vil vi gerne sige tak. Tak for tilliden, tak for samarbejdet, tak for jeres medlemskab. Vi ønsker jer alt det bedste!
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her