17. november 2019
Knus Sonne Andersen stiller spørgsmålstegn ved kommunens prioritering i forbindelse med renoveringen af Græshoppebroen. Foto: Kristian Buchmann
Knus Sonne Andersen stiller spørgsmålstegn ved kommunens prioritering i forbindelse med renoveringen af Græshoppebroen. Foto: Kristian Buchmann
Foto: Kristian Buchmann Copyright 2009 Sjællandske Medier
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kan en gangbro erstatte Græshoppebroen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kan en gangbro erstatte Græshoppebroen?
Debat Næstved - 22. oktober 2019 kl. 19:24
Af Knud Sonne Andersen, Kontrollørlodden 1, Karrebæksminde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karrebæksminde: Hvordan kan Næstved Byråd, der sætter erhvervslivet og turismen i højsædet, beslutte at afskære befolkningen på Longshave og Enø fra at opretholde en trafikmæssig forbindelse til fastlandet med den begrundelse, at man vil spare 2 millioner kroner til brofundamenter til en midlertidig militærbro på bekostning af kæmpe gener for befolkningen, erhvervslivet og turismen.

arrow Læs også: Erhvervshavn lukker - bro skal renoveres

Fastboende er isoleret i deres boliger og kan kun komme til fastlandet f.eks. for indkøb til fods eller på cykel via gangbroen til en nyetableret P-plads for bilparkering eller til en busforbindelse. Mange af de fastboende er ældre mennesker, der kan være dårlig gående eller afhængig af hjælpemidler.

De erhvervsdrivende som bager, fiskehandler, campingpladsejer, restauratører, kioskejer, sommerhusudlejer, forretningsdrivende, kursusholdere m.fl. må lukke eller se en omsætning på et minimum. De erhvervsdrivende i Karrebæksminde by skal også påregne en nedgang i omsætningen da antal turister bliver meget begrænset.

Endagsturister har ingen mulighed for at komme rundt på Longshave og Enø og servicen er begrænset. Flerdags turister kan ikke komme frem til campingpladsen eller til lejede sommerhuse.

Sommerhusejere kan ikke benytte egne sommerhuse i den lovlige periode.

Næstved Kommune skal sørge for det lovpligtige serviceniveau for beboerne og sikre den nødvendige brand og redning og ved evt. skybrud sørge for bortpumpning af overfladevand og rensning af afløb, opmagasinering af dagrenovation mv. Den daglige omdeling af pakkepost, brevpost og aviser skal der også laves aftaler om.

Al materiel og varer skal bæres over gangbroen i en periode af en måned (hvis tidsplanen holder?).

Næstved Kommune bør udregne hvilken udgift der er til drift af det "planlagte katastrofe-beredskab", etablering af ny P-plads mm. og besværligheder for de erhvervsdrivende, fastboende og turister. Mon ikke udgifterne kan betale udgiften til nye brofundamenter, der samtidig kan etableres som et led i en kommende udnyttelse af friarealet ved "kuglekogeren".

arrow Politiker ked af lukning af Enø-bro
06. oktober 2019 kl. 07:45 Opdateret: kl. 15:45
arrow Chok på ferieø: Afskåret fra fastlandet i en måned
05. oktober 2019 kl. 05:52 Opdateret: kl. 17:56