28. oktober 2020
Uffe Thorndahl er ikke begejstret for den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg Helle Jessen, socialdemokrater generelt og for embedsværket i Næstved Kommune: Arkivfoto
Uffe Thorndahl er ikke begejstret for den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg Helle Jessen, socialdemokrater generelt og for embedsværket i Næstved Kommune: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Inkompetencens højborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Inkompetencens højborg
Debat Næstved - 26. august 2020 kl. 20:14
Af Uffe Thorndahl, Klintholm Havnevej 74, Borre

Helle Jessen - en alvorlig fejl.

arrow Læs også: Debat: Du skulle have vasket din mund med sæbevand

Jeg har netop læst Helle Jessens meget personlige angreb på en dygtig og engageret borger Steen B Rasmussen. Hun indleder med at kritisere, at Steen B. Rasmussen i et læserindlæg har indledt med at skrive: »Kære Helle Jessen«.

Det vil jeg imidlertid også tage afstand fra. Jeg synes på ingen måde, at Helle Jessen er kær. Jeg anser hende for en person, der systematisk nedbryder borgernes respekt for og tillid til det såkaldte kommunale selvstyre. Hun er i den grad fejlplaceret som udvalgsformand og indeholder en uhyggelig kombination af faglig inkompetence, voldsom intolerance med et ekstremt fravær af en enhver form for sund fornuft.

Kommunens håbløst dyre og helt virkningsløse tiltag i Karresbæktorp er en åbenlys understregning af Helle Jessens totale mangel på evnen til at håndtere sin prioritering indenfor det lovbestemte proportionalitetsprincip, som bl.a indebærer, at man selv som socialdemokratisk udvalgsformand ikke skal bruge ressourcer på at »skyde spurve med kanoner«.

Jeg er ret sikker på, at en væsentlig del af de ansatte i kommunens tekniske forvaltning ikke er i besiddelse af eksamenspapirer, de har lyst til at vise andre, og når man så får et helt ukvalificeret politisk lederskab, så er vejen banet for, at ressourcerne virkelig kan blive spildt.

Jeg kan efter mine 36 år i kommunalpolitik i Nordsjælland sige, at den politiske ledelse er af så høj kvalitet, at det var meget sjældent, at man i Nordsjælland hørte om så ringe embedsmænd, som dem vi jo jævnligt kan læse om i Næstved Kommune.

Om godt et år skal vi til kommunalvalg, så jeg håber som givetvis mange andre borgere, at Næstved Kommune får et langt større antal ordentlige og kvalificerede politikere, som jeg jo lejlighedsvis kan se demonstrere en høj grad af sund fornuft i oppositionen. Sker det, så har borgerne i Næstved Kommune meget at glæde sig til.

arrow Debat: Fagligheden i højsædet
26. august 2020 kl. 16:08 Opdateret: kl. 11:38
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?