24. oktober 2019
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvad sker der i Arenaen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvad sker der i Arenaen?
Debat Næstved - 07. maj 2019 kl. 13:53
Af Henrik Malling Petersen. Halfdan Rasmussens Vej 26, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den sidste tids debat om Arena Næstved og Team Fog Næstved har gjort mig vred. Team Fog smides på porten i DM bronzekamp. De har ikke betalt alle deres regninger siger Arenaen. Team Fog siger, de ikke er enige i alle beløbene, og at de har spurgt om dokumentation for en række af fakturaerne. »I må bare betale« siger Arena Næstved. Hvad sker der?

arrow Læs også: Debat: Uværdig strid om amatøragtig arena

Som erhvervsdrivende i Næstved har alle mine kunder da krav på dokumentation. Jeg kan forstå på formanden Haurum, som stiller op med en total arrogant attitude, at han direkte finder det frækt, at der stilles krav til dokumentation. Hvorfor i alverden skynder Arenaen sig dog ikke hellere at stille med dokumentationen overfor deres kunde.

I mit tilfælde ville jeg have skyndt mig at lave dokumentationen, sende den til kunden, være venlig og høre om de var enige, så vi kunne få det ud af verden. På samme måde som jeg leverer dokumentation for mit salg, så forlanger jeg det da også for mine indkøb. Jeg tjekker da mine fakturaer, og mit byggemarked specificerer meget gerne og hurtigt mine køb. Ellers kom jeg der slet ikke mere.

Jeg er så heldig, at jeg også er leverandør til Næstved Kommune. Her skal jeg levere dokumentation ASAP, og gør jeg ikke det, så kommer der sjovt nok ikke nogle penge. Hvis jeg ikke leverer dokumentationen, så får jeg ovenikøbet dagbøder.

Det betyder, at et firma der handler med Næstved Kommune ikke kan snyde dem og putte ekstra materialer på eller opgive forkerte priser. Som skatteborger i Næstved er jeg glad for, at det betyder, at Næstved Kommune holder styr på vores penge!

Betaler Arenaen hovedløst alle de fakturaer som de modtager? Måske det er derfor, økonomien i Arenaen sejler, også sidste år. Hvem sagde i øvrigt Blues Festival.

Den største provokation kom dog, da formanden for Arenaen sagde, at Team Fog Næstved ikke »ville eller måske kunne betale«. Det til trods for, at der var tilbudt deponering på 90.000 kr.!

Det er da den vildeste udtalelse nogensinde. Måske kun overgået af Kristian, Skov, som udtalte, at Team Fog skyldte Arenaen 250.000 kr. i sommers, hvor kommunen måtte betalte 125.000 kr. for Team Fog til dækning af gammel gæld. Dette var Niels Fog ude og tilbagevise.

Siden har vi vist ikke hørt mere til dette fra Kristian Skov. Jeg opfatter både formandens og Kristian Skovs udtagelser som stærkt injurierende!

Kan Næstved være tjent med så arrogant en formand for Arenaen? Kan vi have en direktør i Areanen, der ikke kan dokumentere sine fakturaer? Kan Venstre i Næstved være tjent med at have Kristian Skov som topmand?

Jeg spørger bare lige igen. Hvad sker der?

arrow Kulturformand til Team FOG: Spil i arena eller mist tilskud
01. maj 2019 kl. 05:44 Opdateret: kl. 16:21
arrow Team FOG vandt bronze hjemme i Randers
29. april 2019 kl. 21:40 Opdateret: kl. 21:40
arrow Team FOG rykker bronzekamp til Randers
26. april 2019 kl. 14:00 Opdateret: kl. 14:00