19. september 2020
En aktiv erhvervshavn kan tiltrække turister, mener Lone Kluge Larsen. Foto: Anna C. Møhl
En aktiv erhvervshavn kan tiltrække turister, mener Lone Kluge Larsen. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvad skal der ske med erhvervshavnen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvad skal der ske med erhvervshavnen?
Debat Næstved - 21. juli 2020 kl. 19:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lone Kluge Larsen
Villavej 8
Fensmark

Det er dejligt at se en debat med velovervejede indlæg, som den der for tiden føres i Sjællandske om havnen i Næstved.

Så vidt jeg ved, giver havnen overskud, og dens funktioner giver arbejdspladser, så måske skal vi ikke sælge den sidste af de virksomheder, der i tidens løb har været med til at give byen sin identitet. Et havnebassin uden havn men domineret af fancy cafeer - hvad giver det? Det betyder en øjeblikkelig konkurrence til de cafeer, der allerede er veletablerede. I værste fald udhules økonomien både i de nye og i de veletablerede spisesteder.

Med hensyn til at skabe miljøer, som kan tiltrække turister, er det en kendsgerning, at enhver by på kloden er fuld af cafeer, derimod er et aktivt havnemiljø et sjældent syn.

Efterhånden er havne de fleste steder i verden indhegnet og usynliggjort. I Næstved kunne man bevare havnen og lægge vægt på, at man kan se det arbejde, der foregår. Naturligvis skal der af ikke være adgang til området. Arbejdet skal kunne ske uhindret og med den sikkerhed, færdsel på området kræver. Fra modsatte bred er der derimod et fint udsyn til det, som mange vil af med. Planlæg i stedet en fornuftig - gerne langsigtet udvikling/fornyelse af et aktivt erhvervsområde med sigte på at turister og os andre nysgerrige kan få indblik i et arbejdende havnemiljø. Det ville være en attraktion, som ikke enhver by kan byde på. Når det er sagt, skal der jo nok et par cafeer til, så man kan sidde og nyde udsigten til den arbejdende havn.

Men undgå en overplastring - det underminerer kvaliteten af et område, der er tænkt spændende.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?