18. april 2021
Lad os nu hægte os på den grønne udvikling - få frisk luft og trække vejret, skriver Jens Hansen, der ønsker flere miljøvenlige busser i Næstved Kommune. Foto: Ida Steenfeldt Andersen
Lad os nu hægte os på den grønne udvikling - få frisk luft og trække vejret, skriver Jens Hansen, der ønsker flere miljøvenlige busser i Næstved Kommune. Foto: Ida Steenfeldt Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gule busser - og sorte røgskyer i Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gule busser - og sorte røgskyer i Næstved
Debat Næstved - 27. februar 2021 kl. 19:53
Af Jens Hansen, Farimagsvej 8. 2.tv., Næstved

Først tak til Helle Jessen for tilbagemeldingen i Sjællandske. Det hurtige svar synes at bekræfte, at miljøproblemet anerkendes, og når det kommer fra den øverst ansvarlige, ses med glæde frem til, at der også følges op. Ikke med snak, men handling.

arrow Læs også: Debat: Gule busser og sorte røgskyer

Svaret fra Helle Jessen var vel mere politisk end praktisk: Derfor et par enkle og grønne spørgsmål, det vil være betryggende for flere her at få præcise svar på:

1. Hvor mange dieselbusser erstattes i foråret 2022 med eldrevne? Er det syv busser? Alene på P-pladsen på Farimagsvej brøler i dag 24 dieselbusser!

2. De mange sorte og klæbrige giftsøer på bussernes P-plads på Farimagsvej. Hvordan renses de?

Den sorte dieselrøg og lugt ved vi, der bor i den bydel, godt hvor den forsvinder hen!

3. Hvad gør Næstved Kommune for at stoppe den ulovlige tomgang af busserne (larm, lugt og røg der er stærkt forurenende og kræftfremkaldende)? F.eks. startes +17 busser op fra klokken 03.50 - og fortsætter indtil de kører, den sidste klokken cirka 06.20.

Kommunens skiltning på pladsen siger maksimum et minut tomgang, men i virkelighedens verden overskridelser på flere tusinde procent.

Bevidste overskridelser - hvor er miljøbødeblokken?

4. Hvordan forholder Næstved Kommune sig til overskridelserne samme sted af Miljøstyrelsens grænseværdier for støjforurening, specielt i de sårbare nattetimer fra klokken 22 til 07?

Ser vi os lidt omkring er for eksempel kommuner som Slagelse, Lolland, Guldborgsund med flere flere buslængder foran os. Lad os nu hægte os på den grønne udvikling - få frisk luft og trække vejret.

Lad os starte med at få stoppet lovoverskridelserne nævnt ovenfor. Ja, lad os, også i Næstved kommune, passe på miljøet og hinandens lunger.

Helle Jessen takkes på forhånd for betryggende svar - og ikke mindst handling.

arrow Debat: Hvor mange elbusser i Næstved Kommune?
18. marts 2021 kl. 10:49 Opdateret: kl. 09:15
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?