21. juli 2019
Tid og penge går til projekter og rapporter, fremfor tid og penge til undervisning, skriver Søren Revsbæk i sit læserbrev. Han ønsker, at halvdelen af konsulenterne fyres.
Tid og penge går til projekter og rapporter, fremfor tid og penge til undervisning, skriver Søren Revsbæk i sit læserbrev. Han ønsker, at halvdelen af konsulenterne fyres.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gør som Mette - spar på konsulenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gør som Mette - spar på konsulenter
Debat Næstved - 27. maj 2019 kl. 19:30
Af Søren Revsbæk (V), Byrådsmedlem, Havrevænget 2, Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Michael Perch (S) er bekymret over at spare på konsulenter i Næstved kommunes Center for Dagtilbud og Skole. Det er pudsigt, for på landsplan foreslår Michaels partiformand Mette Frederiksen (S) jo at spare 3 mia. kr. på konsulenter. Det er 25 procent af budgettet.

arrow Læs også: Heftig debat i byrådet om fyringer af konsulenter

Indrømmet: I Næstved går vi lidt videre og foreslår en reduktion på 50 procent af budgettet, men så synes Michael Perch det er forkert at spare, for det er jo ansatte konsulenter og ikke eksterne konsulenter.

Men, om kommunen ansætter selv, eller hyrer udefra, er konsekvensen dog den samme: Tid og penge går til projekter og rapporter, fremfor tid og penge til undervisning.

Når jeg taler med Michael Perchs lærerkollegager, møder jeg stor forståelse for at spare på konsulentkontoen og give lærerne mere ro og tid til at udføre den undervisning, de er uddannede til.

Vi skal stadig have en stab af konsulenter og deres arbejde skal ikke forklejnes. Men, som politikere er vores job at prioritere. Det forekommer mig helt naturligt i en tid, hvor skolernes budget er pressede, at sende pengene ud i yderste led.

Skolebørnene flytter man rask væk rundt med. Mon så ikke man også kan flytte penge fra den centrale forvaltning ud på skolerne? Selvfølgelig kan man det.

I grunden ligesom Mette Frederiksen vil. Måske hun endda har set forslaget fra Næstved, før hun kom med sit eget udspil.

arrow Debat: I Næstved er de dygtige - så bevar konsulenterne
27. maj 2019 kl. 14:08 Opdateret: kl. 08:16
arrow Debat: Konsulenter skal ikke spares væk
23. maj 2019 kl. 20:54 Opdateret: kl. 12:59