26. januar 2021
Det er ikke alle, der har dårlige oplevelser med LLO Næstved. Modelfoto
Det er ikke alle, der har dårlige oplevelser med LLO Næstved. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Fik hjælp fra LLO til huslejenedsættelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Fik hjælp fra LLO til huslejenedsættelse
Debat Næstved - 24. november 2020 kl. 17:30
Af Gudrun Lykke Pedersen, Parkvej 8, st. tv., Næstved

Jeg har med interesse fulgt sagen om LLO i Næstved - og jeg har en ganske anden oplevelse end fru Dorthe Rinfeldt.

arrow Læs også: Boligballade: Lejere betaler til ekskluderet forening

Det er godt nok nogle år siden, men jeg fik en fantastisk hjælp. Forhistorien er følgende:

Efter skilsmisse skulle jeg flytte i lejlighed, hvilket jeg ikke havde prøvet i mit voksne liv.

Min nye bolig var en 1. sals lejlighed i en villa på Slagelsevej. Den var dyr, men et sted skulle jeg jo bo. Stolt viste jeg lejekontrakten til en kollega, som sagde: »Det er da alt for dyrt. Vi har huslejenævn i Næstved Kommune, som sætter grænser for, hvad en udlejer må tage. Du skal gå til LLO i Grønnegade«.

Jeg fremlagde min sag for en sød dame, som spurgte, om jeg var medlem. Jeg svarede, at jeg aldrig havde boet i lejlighed før.

Hun tog min lejekontrakt med til et andet kontor - hendes overordnede - og kom tilbage med følgende meddelelse: »Vi får hvert år en pulje penge, som vi kan bruge af - f. eks. at sende personale på kursus. Men vi kan også betale dit medlemsgebyr to år tilbage, så vi kan føre din sag for dig. Vi vil gerne hjælpe dig, for det her er forkert«.

Så rullede sagen med syn-og-skøn fra kommunen, udlejeren og en uvildig ejendomsmægler. Resultat: Min husleje blev sat ned med en tredjedel - og med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen!

Jeg var glad, da jeg efterfølgende kunne levere brød til eftermiddagskaffen til kontorets venlige mennesker. Tænk, at nogen ville gøre noget for mig - det var fantastisk.

arrow Beskyldinger om nepotisme hos LLO: Derfor er de meldt til politiet
18. november 2020 kl. 19:40 Opdateret: kl. 15:41
arrow Gæld, sjusk og slendrian: LLO ekskluderer lokalafdeling
18. november 2020 kl. 04:44 Opdateret: kl. 09:18
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?