Det virker som om, der mange steder på Sjælland er svineproducenter, der ønsker at udvikle deres ejendom, og at det giver anledning til både bekymring og debat i de nærliggende lokalsamfund. Det gør det også i Næstved Kommune, hvor jeg bor.

Det forholder sig sådan, at ændringer i en stald medfører, at landmanden skal leve op til den nyeste lovgivning. Det betyder, at selvom der kan være flere grise i en ny stald, så påvirker produktionen miljø og natur i mindre grad end den gjorde tidligere. Flere grise med mindre miljøpåvirkning. Det kan være svært at tro, men bakkes op af tal fra 30 års landbrugsproduktion: landbruget producerer mere med mindre miljøpåvirkning.

Debatten om, hvor meget svineproduktion vi skal have i Danmark, og hvor den skal ligge, synes uendelig. Og når der af og til kommer holdninger frem om, at produktionen skal udfases i Danmark, så rejser det spørgsmålet: hvor skal kødet så komme fra?

Det er rigtigt, at der er mange forbrugere, der tænker over deres kødforbrug, men globalt set er der stadig og vil fortsat være mange mennesker, der efterspørger kød. Og hvad sker der så? Skal vi så spise kød fra Polen? For udover den belastning, som transporten udgør, så har den polske landmand langt færre miljøkrav end den danske, for ikke at tale om et markant højere antibiotikaforbrug end de danske svineproducenter, der har verdensrekord i lavt forbrug af antibiotika. Det kan og skal vi være stolte af.

Dansk landbrug bidrager årligt med eksport af landbrugsprodukter for ca. 160. milliarder kr. og hele fødevareklyngen inkl. følgeerhverv beskæftiger ca. 150.000 personer. Det kommer ikke kun alle os til gode, der arbejder i erhvervet, men også den lokale smed, den ansatte i banken, maskinhandleren, håndværkeren og alle de ansatte i fødevareindustrien.

Når der anlægges store produktioner i det åbne land, så sker det ofte som en del af en løbende udvidelse - bedrifterne vokser, som tiden går. Jeg er helt tryg ved, at den gældende lovgivning tager de nødvendige hensyn til natur, miljø, landmand og naboer. Der skal være plads til alle. Og husdyrproduktionen skal fortsat være en del af landbrugslandet, for jeg tvivler på, om der kan skaffes flertal for en lovgivning, der placerer fremtidige svineproduktioner i byernes industriområder.

Jeg kan ikke lade være med at nævne, at landbruget også er en del af løsningen i forhold til klimaudfordringen. Halm, gylle og strøm fra vindmøller kan inden for en meget kort årrække blive til det brændstof, som halvdelen af vores flyindustri anvender.

Vi ser ind i et biobaseret samfund, hvor landbruget leverer råvarerne til alt fra medicin til møbler. Mulighederne er mange, men det kræver råvarer fra den danske landbrugsproduktion, som hører til i verdenstoppen, når det drejer sig om mindst klima- og miljøaftryk pr. produceret enhed (kg kød, kg korn m.m.).