20. oktober 2020
Line Eriksen er harm over cykelsikkerheden på Hovedvejen i Tappernøje.
Line Eriksen er harm over cykelsikkerheden på Hovedvejen i Tappernøje.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er vores børn mindre værd?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er vores børn mindre værd?
Debat Næstved - 29. august 2020 kl. 12:28
Af Line Eriksen, Sølperupvej, 4733 Tappernøje

Ja, det spørgsmål må man efterhånden stille sig selv, når man bor herude på den yderste tange af Næstved Kommune ... I disse dage kan man se kommunen skilte på egen hjemmeside og i Sjællandske med ordlyden »Hvordan kan vi få endnu flere medborgere til at bosætte sig i Næstved Kommunes skønne landområder? Og hvordan kan vi fastholde dem, der allerede bor her?«

arrow Læs også: Debat: Bedre kollektiv befordring til Tappernøje/Brøderup..... NU

Det undrer mig noget, for jeg oplever absolut ikke, at det er en prioritet eller et fokus i Næstved Kommune! Hvis man prioriterede at fastholde og øge ville vores virkelighed vel være en anden?

Hvorfor er det fx okay, at mine børn skal cykle langs eller krydse Hovedvejen (den som løber i lige linje mellem Rønnede og Vordingborg) når de starter i 4. klasse? Hvordan kan den nogensinde .. nogensinde(!) .. blive vurderet IKKE trafikfarlig?

Spørg enhver beboer i Tappernøje/Brøderup/ Karlshøj om den vej er farlig at færdes på, hvis man er et barn i 4-5-6 klasse .. eller bare i det hele taget! Den vej, hvor et usagt højt antal biler kører alt for stærkt, fordi den åbenbart lægger op hertil, fordi man i dag kan køre med fartkontrol-app, der fortæller hvornår politiet måler hastighed, fordi der ingen fartsænkende tiltag er gjort overhovedet, før du når et byskilt! Og der bor jo mange skolebørn tilhørende Fladsåskolen i det område af kommunen!

Lad mig her indskyde, at det iflg. Folkeskolesloven paragraf 26 stk. 2. påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for befordring af hele skolevejen, hvis dette skønnes påkrævet grundet vejens farlighed. Men Næstved Kommunes kommunalbestyrelse synes ikke, at bl.a Hovedvejen er farlig for fx min niårige, som starter i 4. klasse?

Giv vores børn nogle ordentlige vilkår! Dét er en måde at tiltrække og fastholde borgere! Løsningen er ikke at helt grundlæggende problematikker i hverdagen fylder så meget år efter år, og det eneste vi møder er forringelser!

arrow Nye stoppesteder: Bluetooth og Beacons er bulgarsk for de ældre
20. september 2019 kl. 20:30 Opdateret: kl. 17:18
arrow Debat: Der er plads til alle i den kollektive transport
18. januar 2019 kl. 19:28 Opdateret: kl. 10:14
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?