25. maj 2018
Jude Bedard snublede på Axeltorv i Næstved med blodigt knæ og ødelagte strømper til følge.Foto: Jens Wollesen
Jude Bedard snublede på Axeltorv i Næstved med blodigt knæ og ødelagte strømper til følge.Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En smuk hjælp fra en komplet fremmed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En smuk hjælp fra en komplet fremmed
Debat Næstved - 14. februar 2018 kl. 10:27
Af Jude Bedard, Agersøvej 8, 4243 Rude
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man mindst venter det og mindst behøver det, kan følgende ske, og det gjorde for mig en regnfuld morgen på torvet i Næstved. Her er min historie:

En tidlig morgen en regnvejrsdag på vej over torvet i Næstved snubler jeg. Flyver gennem luften, sådan føles det, lander på begge knæ, ligger lidt og sunder mig. Hvordan kunne det dog ske? Ser til min rædsel, at blodet flyder fra det højre knæ, og at der er revet hul i strømperne, som er farvet grimt. Ikke godt at gå til møde med, vel?

Tænker »det må fikses«. Går ind i dameforretningen Solo på hjørnet for at købe et par nye strømper. Her begynder solstrålehistorien:

Da jeg kommer ind i forretningen, bliver jeg med det samme givet renseservietter til såret og plaster. Siger så, at jeg jo også må købe et par nye strømper til erstatning for de ødelagte. Går ud for at betale for dem - og her sker det mildest talt meget uventede. Ekspeditricen siger, da jeg spørger efter prisen: »De koster ikke noget« ... troede ikke mine egne ører.

Nogle gange er mirakler bare venlige mennesker med gode hjerter. Mange tak til damerne i butik Solo på torvet i Næstved.