18. september 2020
Enø Overdrev er blevet en kampplads.
Enø Overdrev er blevet en kampplads.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En rigtig god gave til borgerne i Markkvarteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En rigtig god gave til borgerne i Markkvarteret
Debat Næstved - 15. januar 2020 kl. 15:00
Af Poul Otto Hansen, ambassadør for Borgerretsbevægelsen, Kalbygårdsvej 2, Kalbyris
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helle Jessen (HJ) skriver den 10. december i Sjællandske, at kreativiteten er stor, når lodsejerne skal finde argumenter for at lukke naturområderne af for borgerne. HJ har åbenbart glemt, at kreativiteten i Næstved Kommune (NK) og hos HJ er fuld på højde med lodsejernes.

NK undlod at etablere tre mindre veje mellem Skyttemarksvej og Kalby Ris skov, veje der var vedtaget i vejprojektet »Nye veje ved Næstved« og medtaget i VVM-redegørelse fra 2006, i Kommuneplan 2009-2012, i Særlige friluftsområder og i Grøn plan, der skal sikre rekreative forbindelser ved nye infrastrukturanlæg.

På Enø sætter Naturbeskyttelsesloven rammerne for borgernes rettigheder til at færdes i naturen, samme Naturbeskyttelseslov gælder for de tre mindre veje. Kan HJ forklare, hvorfor det er kommunens og HJ's mavefornemmelser, der gælder adgangsvejene? Med loven i hånd har borgerne anmodet kommunen om at henvise til de retsregler, der lovliggør, at NK ikke etablerede de mindre veje, og hvorfor offentligheden ikke skulle informeres?

HJ's synspunkt i Sjællandske om adgang til naturen fremhæver den adfærd og den lovgivning, som vi forventer i et retssamfund som det Danske. Men det genkender vi ikke i sagen med de mindre veje, hvor lovgivningen åbenbart ikke gælder for NK, og hvor NK har brugt rigtig mange penge på at forhindre offentligheden adgang til skov og natur.

Forhåbentlig er det ikke en overdosis julegløgg, der er løbet af med formanden for Teknisk Udvalg, men en understregning og erkendelse af tidligere udtalelser, at lov er lov, og lov skal holdes i NK.

Borgerne i Markvarteret forventer, at TU-formanden tager det forslag op, som Jan Johansen, har fremsendt til udvalget. Det vil være en rigtig god gave for områdets og byens naturelskere.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?