
Når jeg ser ud af forruden, hvad havnen angår, som havneformand Kristian Skov-Andersen (V) foreslår, ser jeg en stor solid mur af økonomiske og praktiske problemer.
Hvis flytning af havnen sker, som formanden ønsker, kommer sikkerhedsselen uvægerligt igen i brug, og den er udelukkende kommunens borgere og deres skattebetaling. På sigt er der ingen udsigt til fornuftig drift af havn i Næstved.
Som Hans Meier Hansen rigtigt skriver i sit debatindlæg, er der fine anvendelige havne lige rundt om hjørnet, inklusiv Køge, som netop har indviet stor udbygning af deres havn. Besejlingsforhold, vejforhold, klubforhold, miljøforhold, kundeunderlag samt fremtidens skibstyper og transportsystemer tilsiger klart, der ikke er fornuft i at bruge penge på anlæg af ny havn i Næstved. Brug eventuelt overskud ved uændret placering på vedligehold og forskønnelse af eksisterende havn og indse, det nok vil være slut med havnedrift inden for de kommende 10-15 år.
Spar os borgere for en fremtidig kæmpestor og unødvendig udgift, der vil blive langt større end alle de øvrige underskudsgivende projekter Næstved Kommune inden for de seneste år har sat i søen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her