26. januar 2021
Skal vores skønne kommune videre ad en fremgangsrig vej, så skal vi investere og satse på kultur og sport, mener byrådsmedlemmerne Rico Carlsen og Per Sørensen, der ønsker, at der skal være plads til en skøjtehal ved siden af den kommende nye svømmehal. Her ses de sammen en række andre byrådsmedlemmer, der besøgte skøjtehallen i Hørsholm sidste år. Privatfoto
Skal vores skønne kommune videre ad en fremgangsrig vej, så skal vi investere og satse på kultur og sport, mener byrådsmedlemmerne Rico Carlsen og Per Sørensen, der ønsker, at der skal være plads til en skøjtehal ved siden af den kommende nye svømmehal. Her ses de sammen en række andre byrådsmedlemmer, der besøgte skøjtehallen i Hørsholm sidste år. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Der skal være plads til en skøjtehal ved siden af ny svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Der skal være plads til en skøjtehal ved siden af ny svømmehal
Debat Næstved - 23. november 2020 kl. 12:01
Af Rico Carlsen (V) og Per Sørensen (S), byrådsmedlemmer i Næstved

Næsten i total enighed glæder politikere, borgere, brugere og klubber sig over den nye svømmehal, der nu er på vej. Den bliver på alle måder unik og et fantastisk tilbud til alle, der vil svømme indendørs. Gammelt og utidssvarende bliver udskiftet med nyt og lækkert. Hele vores kommune får et løft på dette felt, og der kan kun gives ros til byggeudvalg og organisation og alle, der har landet det hele så flot.

arrow Læs også: Svømmehalsekspert er skeptisk: Derfor bliver det svært at få nok bud

Det er naturligt, at kræfterne er blevet brugt og skal bruges i stor stil på dette projekt og byggeri, men der skal alligevel være plads til at tænke endnu mere langsigtet og yderligere visionært. Der skal ved siden af den nye svømmehal være plads til en skøjtehal. Det vil kunne give en stor synergi, at blandt andet den megen varme og energi fra svømmehallen kan omsættes i is og kulde i bygningen ved siden af.

Der vil kunne samarbejdes om café, fælles parkering, teknisk personale og formentlig også om meget andet.

En skøjtehal skal ikke nu tage glansen fra svømmehallen, men det er vigtigt nu at reservere plads til mere end det. Vi er glade for de positive og konstruktive tilbagemeldinger, som vi har fået fra vores politiske kolleger.

Mange af byrådets medlemmer var med ved et besøg i Hørsholm og så der, hvad en skøjtehal betyder i forhold til god aktivitet og glæde for mange borgere. Vi oplevede også, at man kan lave et byggeri til en meget lav driftsenergi. Vi vil kunne få et tilbud, der sætter os på landkortet på en økonomisk forsvarlig måde.

Skal vores skønne kommune videre ad en fremgangsrig vej, så skal vi investere og satse på kultur og sport.

Vi kan fremhæve en masse, som vi kan på denne front: Musikskolen, Ungdomsskolen, Grønnegade Kaserne, Arenaen, Rønnebæksholm, Holmegaard Værk, foreningslivet og meget mere. Disse skal ikke stilles dårligere, men skal buketten gøres endnu større, så skal der være plads til skøjtehal ved siden af svømmehallen. Det er absolut muligt at pege på ansvarlig finansiering til dette visionære projekt.

Vores klare håb er, at man i Økonomiudvalget og Kultur- og Demokratiudvalget tager ønsket om den mulige skøjtehal op, så vi i byrådet inden for overskuelig tid kan få en politisk beslutning om placering, som vi mærker har stor opbakning blandt borgerne.

Næstved Kommune skal være den store kulturkommune på Sjælland udenfor København. Det kræver den udbyggede togforbindelse og en motorvej til Næstved, men det kræver også opbakning til visionen om en skøjtehal ved siden af den nye svømmehal.

arrow Ekspert: Kun få gider at bygge svømmehal i Næstved
30. november 2020 kl. 04:11 Opdateret: kl. 15:57
arrow Udvalgsformand: Sikker løsning med god kvalitet
24. november 2020 kl. 07:55 Opdateret: kl. 15:16
arrow Byggedirektør om ny svømmehal: Kunne have sparet over 80 millioner
23. november 2020 kl. 07:30 Opdateret: kl. 12:22
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?