15. november 2018
Helle Jessen.
Helle Jessen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: DI's mavefornemmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: DI's mavefornemmelser
Debat Næstved - 10. september 2018 kl. 14:29
Af Helle Jessen, formand for Teknik- og Miljø Udvalget i Næstved Kommune, Havbakken 285, Karrebæksminde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er der atter gang i erhvervslivets årlige stunt, hvor landets kommuner på en skala fra 1 - 93 ranglistes efter DI-medlemmernes subjektive mavefornemmelse. I år er det påfaldende, at to af vores nabokommuner henholdsvis er faldet og steget på listen. Hvilket stemmer fint overens med, at den ene har fået et rødt flertal og den anden et blåt. Næstved er efter sigende faldet, fordi der efter valget blev indgået en konstitueringsaftale udenom Venstre.

arrow Læs også: Synspunkt: DI-Ranglisten - sandt eller falsk?

Det siger noget om ranglistens manglende seriøsitet. For der er jo ikke ændret noget i forhold Næstved Kommunes overordnede erhvervsvenlighed. Og da slet ikke noget, der skulle indikere, at flertallet nu vil nedprioritere denne del af kommunens politikområder.

Sagsbehandlingstiden i Næstved er tilsyneladende steget p.g.a. stor byggeaktivitet, og alle burde jo glæde sig! Men ikke erhvervslivet. Den blå regering på Christiansborg sylter bevidst motorvejen, og BaneDanmark er skyld i et omfattende omkørselskaos, hvorefter blå blok klandrer kommunen for en dårlig infrastuktur. Vi bygger P-huse og Ring Syd har sluttet ringen omkring Næstved. Man har lyst til at spørge: Er der en voksen tilstede?

Mon ikke vi bare støt og roligt skal fortsætte den erhvervsvenlige linie i Næstved Kommune, og så lade blå blok og deres supportere i DI få deres årligt tilbagevendende dage i rampelyset, hvor de kan være tøsefornærmede. Denne gang angiveligt p.g.a. et politisk flertal, som (naturligvis) er dem imod.

arrow Debat: Havnen - igen igen ...
11. september 2018 kl. 20:58 Opdateret: kl. 20:58
arrow Erhvervslivet dumper Næstved og Vordingborg
04. september 2018 kl. 05:55 Opdateret: kl. 20:41